Sura At-Tawba — Vers 104

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "Yaqbalut-tawbah": At acceptere og modtage en tjeners anger og vende tilbage til ham med nåde.
• "Wa ya'khudhu-s-sadaqat": At modtage de frivillige og pligtige gaver (zakat og sadaqah) og belønne giveren for dem.
• "At-Tawwab": Den, der gentagne gange accepterer anger fra sine tjenere, uanset hvor mange gange de vender tilbage til Ham i oprigtig fortrydelse.
• "Ar-Rahim": Den Barmhjertige, som behandler sine tjenere med stor nåde og mildhed, især når de søger Hans tilgivelse.

Forklaring af verset:

Dette vers blev åbenbaret i forbindelse med dem, der undlod at deltage i jihad (den hellige kamp) uden gyldig undskyldning. Da Allah accepterede angeren fra de tre personer, hvis sag blev udskudt, sagde nogle af dem, der ikke havde angret: "Disse var i går sammen med os, og ingen talte til dem eller sad sammen med dem – hvad er der i dag med dem, at de tales til og sidder sammen med os?" Så gjorde Allah det klart for dem, at de ikke havde forstået Hans natur og Hans egenskaber. Han spørger dem: "Ved de ikke, at Allah – Han alene – er den, der accepterer anger fra sine tjenere, når de vender tilbage til Ham i oprigtig fortrydelse, uanset hvor store deres synder er?" Og Han modtager også de frivillige gaver (sadaqah) fra sine tjenere, selvom Han er rig og ikke har brug for dem, og Han belønner giveren for sin gave med rigelig belønning. Og Han er den, der accepterer anger gentagne gange fra dem, der angrer, og Han er den Barmhjertige mod dem, der vender tilbage til Ham i lydighed og søger Hans velbehag. Verset understreger således, at døren til anger og tilgivelse altid er åben, og at Allah accepterer sine tjeneres anger, uanset hvad de tidligere har begået af synder, samtidig med at Han modtager deres velgørenhed og belønner dem for den.

Udledte lærdomme og visdom fra verset:

• At kende Allahs smukke egenskaber – som at acceptere anger og være barmhjertig – er en af de største årsager til, at den troende vender tilbage til Ham og ikke fortvivler over Hans nåde, uanset hvor store synderne er.
• Verset opmuntrer den angrende til at vende tilbage til Allah uden tøven, fordi Allah accepterer anger fra sine tjenere, når den er oprigtig, og Han glædes over den.
• At give velgørenhed (sadaqah) er en handling, som Allah modtager fra sine tjenere og belønner for, hvilket opmuntrer den troende til at give og være generøs.
• Verset lærer os, at ingen har ret til at fordømme en synder, der har angret, eller at se ned på ham, fordi Allah har accepteret hans anger og vendt tilbage til ham med nåde – så hvem er vi til at afvise den, som Allah har accepteret?
• At anger er en kontinuerlig proces, og at Allah er "At-Tawwab" (Den, der gentagne gange accepterer anger), hvilket giver håb til den, der falder i synd igen efter anger, om at vende tilbage til Ham igen uden fortvivlelse.