Sura At-Tawba — Vers 117

Ord- og udtryksforklaringer:

• ساعة العسرة: Tidspunktet med stor vanskelighed og nød – det henviser til Tabuk-felttoget, hvor der var ekstrem varme, knaphed på proviant og ridedyr, og hvor fjenden var talrig og stærk.
• يزيغ: At hælde, afvige eller vende sig bort fra rette vej – her om hjertets næsten-afvigelse fra fasthed og tro.
• تاب عليهم: At vende sig mod dem med nåde, tilgive dem og acceptere deres anger.

Fortolkning af verset:

Allah har sandelig accepteret angeren og vendt sig med nåde mod profeten Muhammad (fred og velsignelser være med ham), idet Han tilgav ham hans tilladelse til de hyklere, der bad om at blive fritaget fra deltagelse i felttoget. Ligeledes har Allah accepteret angeren fra muhajirun (dem, der udvandrede fra Mekka) og ansar (hjælperne i Medina) – de, der fulgte profeten i Tabuk-felttoget, som fandt sted under ekstrem varme, stor nød og knaphed på midler, og hvor fjenden var overlegen i antal. Dette skete efter at en gruppe af dem næsten havde fået deres hjerter til at hælde mod at blive tilbage på grund af de store vanskeligheder, de stod over for. Men Allah gav dem fasthed og styrke, så de gennemførte felttoget, og derefter vendte Han sig mod dem med endnu større nåde og accepterede deres anger. Sandelig, Allah er fuld af medfølelse og barmhjertig mod dem – og af Hans barmhjertighed er, at Han ledte dem til anger, accepterede den og fastholdt dem på den.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers viser Allahs store barmhjertighed og Hans villighed til at tilgive sine tjenere, selv efter at de har begået fejl eller næsten vaklet – så længe de vender tilbage til Ham i oprigtig anger.
• Det lærer os, at selv de bedste af mennesker – profeten og hans følgesvende – kan opleve svaghed og tvivl, men Allah støtter dem og styrker deres hjerter, når deres hensigt er oprigtig.
• Det opmuntrer muslimer til at udholde vanskeligheder og ofre i Guds vej, for belønningen og nåden fra Allah er større end enhver prøvelse.
• Det minder os om, at Allahs nåde omfatter dem, der kæmper for Hans sag, og at Han aldrig lader dem i stikken, selv i de sværeste tider.