Sura At-Tawba — Vers 92

Ordforklaring:

• "Atawka" (أتوك): De kom til dig.
• "Li tahmilahum" (لتحملهم): For at du skulle give dem ridedyr til at tage med på felttoget.
• "La ajidu ma ahmilukum 'alayh" (لا أجد ما أحملكم عليه): Jeg har ikke de ridedyr, jeg kan lade jer ride på.
• "Tafid" (تفيض): Løber over, flyder med tårer.
• "Hazan" (حزنًا): Af sorg og bedrøvelse.

Fortolkning af verset:

Der er heller ingen skyld eller synd på dem, som kom til dig, o Profet, og bad dig om at give dem ridedyr, så de kunne deltage i jihad (kampen for Guds sag). Da du svarede dem: "Jeg har ikke de ridedyr, jeg kan give jer," vendte de tilbage med øjne, der flød over af tårer af sorg over, at de ikke havde midler til at bidrage med – hverken til at skaffe ridedyr eller til andre udgifter i forbindelse med felttoget. Disse oprigtige troende var kendt som "de grædende" (al-Bakka'in), og deres tårer var et udtryk for deres dybe længsel efter at deltage i Guds vej, men de var forhindret af manglende midler. Deres oprigtighed og omsorg gjorde, at de ikke faldt under nogen bebrejdelse eller straf.

Udledte lærdomme og visdom:

Dette vers lærer os, at oprigtig vilje og ærlig hensigt er højt værdsat hos Gud. Selvom man ikke kan udføre en god handling på grund af manglende midler, så tæller ens oprigtige ønske og indsats. Det viser også islams barmhjertighed og retfærdighed – ingen pålægges en byrde, de ikke kan bære, og ingen straffes for noget, de ikke har magt til at udføre. Desuden opmuntrer verset os til at have medfølelse med dem, der oprigtigt ønsker at gøre godt, men som er forhindret af omstændighederne, og det minder os om, at tårer af længsel efter det gode er et tegn på et levende og oprigtigt hjerte. Endelig viser det, at Gud ikke ser på resultaterne alene, men på hjertets oprigtighed og intentionen bag handlingen.