Sura Hud — Vers 101

Ordforklaring:

• "Tatbib" (تتبيب): betyder tab, ødelæggelse og undergang.

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede gør det klart, at Han ikke gjorde uret mod disse folk, da Han ødelagde dem. Han påførte dem ikke straf uden grund eller uden fortjeneste. Tværtimod var de selv skyld i deres egen undergang, fordi de begik uret mod sig selv gennem deres shirk (afgudsdyrkelse) og deres korruption på jorden. Da Allahs befaling og straf kom, kunne deres guder, som de påkaldte og tilbad i stedet for Allah, ikke hjælpe dem med noget som helst. Disse guder kunne hverken afværge straffen eller fjerne skaden fra dem. Og deres guder øgede dem intet andet end tab, ødelæggelse og fortabelse – både i denne verden og i det hinsides.

Udledte visdomme og formaninger:

• Allah er retfærdig i Sin dom, og Han straffer ikke nogen uden fortjeneste. Al straf kommer som en naturlig konsekvens af menneskets egne handlinger.
• At tilbede andre end Allah er den største uret mod en selv, fordi det fører til ens egen undergang i begge verdener.
• Afguder og falske guder kan ikke hjælpe deres tilbedere i nødens stund – de er magtesløse og kan hverken gavne eller skade.
• At vende sig bort fra afgudsdyrkelse og alene hengive sig til Allah er vejen til frelse og succes. Den, der søger hjælp hos Allah, vil aldrig blive skuffet, mens den, der søger hjælp hos andre end Ham, vil fortryde det, når det er for sent.
• Dette vers opfordrer mennesket til at reflektere over historien og lære af de tidligere folks skæbne, så man ikke gentager deres fejl og dermed pådrager sig samme ødelæggelse.