Sura Hud — Vers 60

Ordforklaring:

• "لَعْنَةً" (forbandelse): betyder at blive udelukket fra Guds nåde og barmhjertighed.
• "أُتْبِعُوا" (de blev fulgt af): betyder at noget uadskilleligt knytter sig til dem.
• "بُعْدًا" (langt borte): en bøn om at de må blive fjernet fra al godhed og nåde.

Tolkning af verset:

I denne verdens liv blev de forbandet og udelukket fra Guds nåde, og denne forbandelse vil også følge dem på Dommedag, hvor de vil blive mødt med Guds vrede og straf. Verset understreger, at folket 'Ad – profeten Hūds folk – begik en frygtelig synd ved at fornægte deres Herre og afvise Hans sendebud. De nægtede at anerkende Guds utallige velsignelser og viste utaknemmelighed over for Ham. Derfor erklærer verset med tydelighed, at de er langt borte fra Guds barmhjertighed og fortjener Hans fordømmelse – både i denne verden og i det hinsides. Dette er en advarsel om, at Guds straf uundgåeligt rammer dem, der vender sig bort fra sandheden og fortsætter i deres hovmod og ulydighed.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at utaknemmelighed over for Guds velsignelser og afvisning af Hans budbringere fører til en skæbne, der er fyldt med fortrydelse og fortabelse. Det minder os om vigtigheden af at være ydmyge over for Gud og anerkende Hans godhed mod os. Når vi reflekterer over skæbnen for tidligere folk, der trodsede deres profeter, bliver vi opmærksomme på, at Guds love er uforanderlige, og at Hans straf rammer dem, der fortjener den. Dette opfordrer os til at søge Guds tilgivelse, holde fast i lydighed mod Ham og følge Hans vejledning, så vi kan opnå Hans nåde og undgå Hans vrede.