Sura Hud — Vers 97

Betydning af ord i verset:

• Fir’awn: Farao, Egyptens hersker på Moses’ tid.
• Mala’ihi: Hans ledende mænd, de fornemme og indflydelsesrige blandt hans folk.
• Rashid: Retledt, fornuftig, førende til sandhed og retfærdighed.

Tolkning af verset:

Vi sendte Moses til Farao og hans ledende mænd, de øverste blandt hans folk, for at kalde dem til troen på Allah og advare dem mod Hans straf. Men Farao nægtede at tro og befalede sine ledende mænd at følge ham i hans vantro og modstand mod Moses. De adlød ham og fulgte hans ordrer, idet de afviste sandheden, som Moses kom med. Faraos befaling var imidlertid ikke retledt eller fornuftig; den var fuld af vildfarelse, uvidenhed og stædighed, og den førte hverken til sandhed eller lykke, men derimod til ødelæggelse og fortabelse. Dette viser, at magt og høj status ikke beskytter mod Guds straf, når man følger vildfarelse og undertrykkelse.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• At følge en leder blindt uden at vurdere, om hans ordrer er i overensstemmelse med sandheden, er en farlig vej, der kan føre til ødelæggelse – selv for dem, der er magtfulde og indflydelsesrige.
• Sand ledelse er den, der leder til retfærdighed og gudsfrygt; enhver befaling, der strider mod Allahs bud, er ikke retledt, uanset hvor stærk eller magtfuld lederen er.
• Verset opfordrer os til at bruge fornuften og ikke følge flertallet eller autoriteterne, når de modsiger sandheden, og til at stå fast på troen, selv når presset er stort.
• Det minder os om, at Allahs hjælp og sejr altid er med dem, der følger Hans vej, og at de undertrykkeres ende altid er fortabelse, som det skete for Farao og hans folk.