Sura Al-Kahf — Vers 47

Betydning af udvalgte ord:

• Nusayyiru al-jibāl: Vi flytter og fjerner bjergene fra deres steder, så de bliver som støv, der spredes.
• Bārizah: Synlig og åben, uden noget, der dækker eller skjuler den.
• Ḥasharnāhum: Vi samler alle skabninger fra første og sidste generation til dommens sted.
• Nughādir: Vi efterlader eller forsømmer.

Tolkning af verset:

Tænk på den dag, hvor Vi flytter bjergene fra deres faste pladser, så de bliver som lette skyer, der driver bort, og du vil se jorden helt åben og bar – uden bjerge, træer eller bygninger, der tidligere skjulte den. På den dag samler Vi alle mennesker – både de tidligere og de senere generationer – til opgørelsen, og Vi lader ingen blive tilbage. Hver eneste sjæl, der nogensinde har levet, vil blive vækket fra sin grav og ført frem til dommen, uden at nogen kan gemme sig eller undslippe.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Verset minder os om, at denne verdens magt og stabilitet er forbigående; selv de mægtigste bjerge vil blive flyttet på Guds befaling, så vi ikke skal klynge os til det jordiske.
• Det understreger Guds fuldkomne magt og retfærdighed – Han lader ingen af sine skabninger gå tabt, men samler dem alle for at give hver enkelt sin fortjente belønning eller straf.
• Det opfordrer os til at forberede os til den dag, hvor intet kan skjules, og hvor alle handlinger vil blive fremlagt, hvilket får os til at leve et liv i bevidsthed om ansvar og håb om Guds nåde.
• Verset giver også trøst til de troende, for det bekræfter, at Guds løfte om opstandelse og dom er sandt, og at retfærdigheden vil ske fyldest for alle – intet er glemt hos Ham.