Sura Al-Kahf — Vers 52

Ordforklaringer:

• "Mawbiq" (مَوْبِقًا): Et sted med ødelæggelse og undergang; det refererer her til Helvedes brand, som er et fælles mødested for ødelæggelse for både dem, der dyrkede afguderne, og dem, der blev dyrket.

Tolkning af verset:

Mind dem, o Muhammad, om den dag, hvor Allah vil sige til dem, der begik shirk (afgudsdyrkelse) i denne verden: "Kald på de partnere, I påstod var Mine meddelere i tilbedelsen – de, som I hævdede ville gå i forbøn for jer og hjælpe jer." De vil så kalde på dem, men der vil ikke komme noget svar fra dem; de vil ikke hjælpe dem, og deres bønner vil være forgæves. Og Vi vil placere et sted med fuldstændig ødelæggelse mellem dem og deres afguder – nemlig Helvedes ild – hvor de alle sammen vil mødes og dele samme skæbne i straf og undergang.

Udledte lærdomme og formaninger:

• At påkalde andre end Allah – uanset om det er afguder, helgener eller andre – er nytteløst på Dommens dag, og ingen kan hjælpe eller redde nogen fra Allahs straf.
• Shirk (afgudsdyrkelse) er den største synd, og dens konsekvens er evig fortabelse; derfor bør mennesket rense sin tro og udelukkende vie sin tilbedelse til Allah alene.
• Dommens dag er en realitet, hvor alle løgne og falske forestillinger vil blive afsløret, og hvor sandheden vil stå klar for enhver – men da vil det være for sent at fortryde.
• Verset opfordrer mennesket til at reflektere over, hvem de stoler på og sætter deres lid til i denne verden; kun Allah er værdig til tilbedelse og bøn, og Han er den eneste, der kan gavne og skade.
• Det minder os om Allahs retfærdighed og visdom, og at ingen vil blive uretfærdigt behandlet; enhver vil få, hvad de fortjener, og de, der vendte sig bort fra sandheden, vil se frugten af deres valg.