Sura Maryam — Vers 73

Ordforklaringer:

• مَقَامًا: Opholdssted, bolig eller levevilkår.
• نَدِيًّا: Samlingssted, mødeplads eller selskabeligt forum, hvor folk mødes og taler sammen.

Tolkning af verset:

Når Guds klare og tydelige vers bliver læst op for menneskene, og sandheden bliver fremlagt for dem, så vender de vantro – især Quraish-folkets ledere, som levede i overflod og havde magt og rigdom – sig mod de troende, der var fattige og levede et enkelt liv. De siger hånligt og med arrogance: "Hvilken af de to grupper er bedst stillet med hensyn til opholdssted og bolig, og hvilken har det smukkeste og mest ærefulde samlingssted?" De mener sig selv, fordi de havde smukke huse, fine klæder, velplejet hår og et behageligt liv, mens de så ned på de troende, som var fattige og levede under enkle forhold. De brugte denne verdslige målestok til at vurdere, hvem der var på sandheden, og hvem der var på vildfarelse, og dermed afviste de sandheden, der blev præsenteret for dem, uden at reflektere over dens indhold.

Lærdomme og visdom fra verset:

• At dømme mennesker eller sandhed ud fra verdslige goder som rigdom, bolig og sociale status er en fejlagtig målestok, som de vantro ofte bruger for at retfærdiggøre deres afvisning af sandheden.
• De troende skal ikke lade sig påvirke af de vantros hån og nedvurdering, for ære og værdi hos Gud måles ikke i materielle goder, men i tro og retskaffenhed.
• Verset lærer os, at denne verdens glans er forbigående, og at den sande belønning og det sande opholdssted er hos Gud i Paradiset, som er bedre og mere varigt end alt, hvad denne verden tilbyder.
• Det opmuntrer muslimer til at være stolte af deres tro og ikke lade sig overtale af dem, der måler værdi i penge og status, for troen er den ædleste skat, og dens folk vil sejre i det hinsides, uanset hvordan deres situation er i denne verden.