Sura Taha — Vers 115

Ordbetydninger:

• ʿAhidnā: Vi pålagde og befalede.
• Nasī: Han glemte (dvs. han forsømte og undlod at følge det).
• ʿAzman: Fast beslutsomhed, udholdenhed og styrke til at modstå.

Tolkning af verset:

Vi gav tidligere Adam et klart påbud og en befaling, før han spiste af det forbudte træ. Vi forbød ham at nærme sig det og gjorde ham opmærksom på konsekvenserne, idet Vi advarede ham om, at Satan er hans og hans hustrus fjende, og at han ville forsøge at få dem ud af Paradiset og bringe dem i elendighed i det jordiske liv. Men Satan hviskede til ham, og Adam glemte den pagt og det påbud, Vi havde givet ham. Han spiste af træet uden at udvise den nødvendige fasthed og beslutsomhed til at modstå fristelsen og overholde det, Vi havde pålagt ham. Vi fandt hos ham hverken styrke eller udholdenhed til at bevare det, Vi havde betroet ham.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Dette vers viser menneskets natur og dets svaghed over for fristelser, hvilket lærer os at søge Guds hjælp og beskyttelse mod Satans indspindelser.
• Det understreger vigtigheden af at holde fast ved Guds befalinger og ikke lade sig distrahere af øjeblikkets lyster, for konsekvenserne kan være alvorlige.
• Verset minder os om Guds barmhjertighed og tilgivelse, for selvom Adam begik en fejl, åbnede Gud døren til anger og tilgivelse for ham og hans efterkommere.
• Det opfordrer os til at styrke vores vilje og beslutsomhed i lydighed mod Gud, så vi ikke falder i samme fejl som Adam, og så vi kan opnå Guds tilfredshed og Paradisets lykke.