Sura Taha — Vers 126

Betydning af ord i verset:

• "فَنَسِيتَهَا": Du glemte den, dvs. du vendte dig bort fra den og handlede ikke efter den.
• "تُنسَى": Du bliver glemt, dvs. du bliver efterladt og overladt til dig selv.

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede svarer den, der er blevet rejst blind på dommedag, og som spørger: "Herre, hvorfor har du rejst mig blind, når jeg før havde syn?" – og svaret er, at ligesom denne person i verden modtog Allahs klare tegn og budskaber, men vendte sig bort fra dem, undlod at tro på dem og ikke handlede efter dem, sådan vil han på dommedag blive forladt og overladt til sig selv i ilden. Han vil blive glemt i straffen, præcis som han glemte Allahs tegn i verden. Dette er en retfærdig gengældelse af samme slags som hans handling – han forsømte Allahs tegn, så Allah forsømmer ham i dag. Det er ikke en tilfældig straf, men en konsekvens af hans eget valg og hans forsømmelse af den vejledning, der blev sendt til ham.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• At negligere Allahs tegn og vende sig bort fra dem er en alvorlig synd, der får konsekvenser både i denne verden og i det hinsides.
• Straffen på dommedag er retfærdig og svarer til ens handlinger – den, der glemmer Allah, vil blive glemt af Allah.
• Verset opfordrer den troende til at tage imod Koranen og profeternes budskab med alvor og handle efter dem, så man ikke fortryder på en dag, hvor fortrydelse ikke hjælper.
• Det viser Allahs retfærdighed og visdom – Han straffer ikke uden grund, men gengælder mennesket for dets egne valg.
• Verset minder os om vigtigheden af at bruge vores liv på det, der gavner os i det hinsides, og ikke at forsømme den vejledning, som Allah har sendt os af nåde og barmhjertighed.