Sura Al-Hajj — Vers 44

Betydning af ord i verset:

• "أَصْحَابُ مَدْيَنَ": Folket i Midjan, som profeten Shu'ayb blev sendt til.
• "فَأَمْلَيْتُ": Jeg gav dem udsættelse og ventede med at straffe dem.
• "نَكِيرِ": Min fordømmelse og straf, som er udtryk for Min vrede over deres vantro.

Fortolkning af verset:

Allah den Ophøjede fortsætter med at trøste profeten Muhammed (fred være med ham) og formidle, at hvis hans folk beskylder ham for løgn, så er det ikke noget nyt. Tidligere folk gjorde det samme mod deres profeter. Blandt disse folk var folket i Midjan, som beskyldte profeten Shu'ayb for løgn, og Moses (fred være med ham), som blev beskyldt for løgn af Farao og hans folk. Allah gav alle disse vantro udsættelse og straffede dem ikke med det samme, men da Hans straf kom, var den streng og fuld af fordømmelse. Verset opfordrer til eftertanke: Hvordan var Allahs fordømmelse og straf over dem? Den var frygtelig og ødelæggende, og den ramte dem, efter at de havde levet i overflod og tryghed. Dette er en advarsel til alle, der følger i deres fodspor.

Udledte lærdomme og formaninger:

1. At blive udsat for modstand og benægtelse er en prøve, som profeterne også gennemgik, så de troende skal være tålmodige og standhaftige.
2. Allahs udsættelse af straf er ikke et tegn på accept eller tilfredshed, men snarere en nåde, der giver mulighed for omvendelse – og den, der fortsætter i sin vantro, vil møde en streng straf.
3. Verset opmuntrer til at reflektere over historien og se, hvordan tidligere folk blev straffet, hvilket styrker troen på, at Allahs hjælp kommer til de troende, og at sandheden altid sejrer til sidst.
4. At vide, at Allahs straf er retfærdig og præcis, fylder hjertet med ærefrygt og får den troende til at søge Hans tilgivelse og holde sig væk fra ulydighed.