Sura Al-Mu'minun — Vers 60

Ordforklaring:

• يُؤْتُونَ مَا آتَوا: De giver, hvad de giver – dvs. de udfører deres gerninger og yder deres bidrag, såsom zakat (obligatorisk almisse) og andre former for fromhed og godhed.
• وَجِلَةٌ: Frygtsomme, bange – hjerter, der er fyldt med ærefrygt og bekymring.
• إِلَىٰ رَبِّهِمْ رَاجِعُونَ: At de skal vende tilbage til deres Herre – dvs. til regnskabets dag og opgørelsen hos Allah.

Tolkning af verset:

Dette vers beskriver en særlig gruppe af troende, som er kendetegnet ved deres oprigtighed og dybe bevidsthed om Allah. De er dem, der giver af deres formue og udfører gode gerninger – hvad enten det er zakat, frivillig velgørenhed, bøn eller andre fromme handlinger – men deres hjerter er alligevel fyldt med frygt og ærefrygt. De er ikke selvtilfredse eller stolte over deres handlinger; tværtimod er de bekymrede for, om deres gerninger vil blive accepteret af Allah. Denne frygt stammer fra deres vished om, at de en dag skal vende tilbage til deres Herre for at stå til regnskab. De ved, at Allah er retfærdig, og at ingen handling er garanteret accept, uanset hvor meget man stræber. Derfor lever de i en tilstand af ydmyghed og oprigtighed, hvor de konstant søger Allahs nåde og tilgivelse, og de føler aldrig, at de har gjort nok.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os en vigtig lektion om oprigtighed og ydmyghed i troen. Det viser, at selv de mest fromme mennesker ikke føler sig sikre på deres frelse, men konstant stræber og frygter for deres handlingers accept. Dette opmuntrer os til at være ydmyge over for Allah og ikke være stolte af vores gode gerninger. Det minder os om, at vores hjerter bør være fyldt med ærefrygt for Allah, og at vi altid bør søge at forbedre os selv, uanset hvor meget vi allerede har opnået. Desuden lærer verset os, at frygten for Allah og bevidstheden om den sidste dag er en drivkraft for at handle godt og oprigtigt. Det opmuntrer os til at give af det, vi har, med et oprigtigt hjerte, og til aldrig at føle, at vi har gjort nok, men altid stræbe efter mere i Allahs vej. Denne tilstand af frygt og håb er kernen i en stærk og oprigtig tro, der fører til fred i hjertet og tilfredshed hos Allah.