Sura Al-'Ankabut — Vers 26

Ord- og udtryksforklaring:

• "فَآمَنَ لَهُ لُوطٌ": Lot troede på Ibrahim og fulgte hans religion.
• "مُهَاجِرٌ": En, der forlader sit hjemland og sit folk for at søge tilflugt hos Allah og adlyde Hans befaling.
• "الْعَزِيزُ": Den Almægtige, som ingen kan overvinde eller besejre.
• "الْحَكِيمُ": Den Vise, som lægger alt på det rette sted og handler med fuld visdom.

Tolkning af verset:

Da Ibrahim (fred være med ham) fremlagde sin rene troslære for sit folk og kaldte dem til at tilbede Allah alene, var det kun hans nevø Lot (fred være med ham), der troede på ham og tilsluttede sig hans budskab. Herefter meddelte Ibrahim sin beslutning om at udvandre fra sit folk og sit hjemland for at søge hen til det velsignede land (Sham/Syrien), som Allah havde befalet ham. Han sagde: "Jeg forlader mit folk og mit hjem for at drage til min Herre, som har befalet mig dette." Han begrundede dette med, at Allah er den Almægtige, som beskytter den, der søger tilflugt hos Ham, og som ingen kan overvinde, og den Vise, som leder sine tjenere til det, der er bedst for dem i denne verden og i det hinsides.

Udledte lærdomme og budskaber:

• Troen på Allah kræver ofte et valg om at forlade det, der står i vejen for ens religion, selvom det betyder at adskille sig fra familie og folk.
• Udvandring for Allahs skyld er en ædel handling, som Allah belønner, og som styrker den troendes beslutsomhed.
• Den troende skal have tillid til, at Allah er den Almægtige, som beskytter og støtter den, der søger Ham, og at Hans visdom altid fører til det bedste.
• Sand tro er ikke kun ord, men handling og opofrelse, som Ibrahim og Lot demonstrerede ved at stå fast sammen på trods af modstand.