Sura Al-'Ankabut — Vers 27

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "Isḥāq": Isak, profeten Abrahams søn.
• "Yaʿqūb": Jakob, søn af Isak og barnebarn af Abraham.
• "An-Nubuvvah": Profetembedet, som Gud tildeler hvem Han vil af Sine tjenere.
• "Al-Kitāb": De hellige skrifter, der blev åbenbaret til profeterne – herunder Toraen, Zabur (Salmerne), Evangeliet og Koranen.
• "Ajruhū fī ad-Dunyā": Hans belønning i denne verden, hvilket inkluderer godt omdømme og retskaffent afkom.

Forklaring af verset:

Gud den Ophøjede fortæller om Sin store gunst over for profeten Abraham (fred være med ham). Efter at Abraham havde udholdt store prøvelser og stået fast i sin tro, gav Gud ham sønnen Isak og derpå barnebarnet Jakob som en ekstra gave. Gud gjorde profetembedet og de åbenbarede skrifter til en del af Abrahams efterkommere, således at ingen profet efter Abraham blev sendt undtagen fra hans slægt – og de fire store skrifter (Toraen, Zabur, Evangeliet og Koranen) blev åbenbaret til profeter fra hans efterkommere. Derudover gav Gud Abraham en belønning i denne verden, nemlig et smukt og prisværdigt omdømme blandt mennesker, samt et retskaffent afkom, der blev ledestjerner for menneskeheden. Og i det hinsides liv vil han være blandt de retskafne, der opnår Guds tilfredshed og Paradisets højeste grader – uden at hans belønning i denne verden formindsker noget af det, der venter ham i det hinsides.

Udledte visdomme og frugter fra verset:

1. Troens sejr over prøvelser: Dette vers viser, at når et menneske udholder prøvelser og forbliver standhaftigt i troen, så giver Gud det, der er bedre og smukkere – ligesom Han gav Abraham både afkom og profetembede efter hans store prøvelser.
2. Guddommelig udvælgelse: Profetembedet er en Guds gave, som Han tildeler hvem Han vil blandt Sine tjenere – og det er en stor ære, at profeterne efter Abraham alle kom fra hans slægt.
3. Kombinationen af verdens- og hinsides belønning: Islam fornægter ikke godt i denne verden; tværtimod kan et menneske opnå både en god belønning her i livet (som godt omdømme og retskaffent afkom) og samtidig den evige belønning i det hinsides. Dette opmuntrer den troende til at stræbe efter begge dele på en afbalanceret måde.
4. Vigtigheden af retskaffent afkom: Verset understreger værdien af at efterlade sig et godt afkom, der fortsætter med at bære troens og retfærdighedens budskab – hvilket er en af de største former for løbende velgørenhed (ṣadaqah jāriyah).
5. Håb og optimisme: Verset giver håb til enhver troende om, at Guds hjælp og belønning kommer efter prøvelser, og at oprigtighed over for Gud aldrig er forgæves – hverken i denne verden eller i det hinsides.