Sura Al-Imran — Vers 188

Forklaring af vanskelige ord i verset:

• "Mafazah" (مَفَازَةٍ): betyder frelse, redning eller et sted, hvor man er sikker mod fare og straf.
• "Ataw" (أَتَوا): betyder det, de har gjort eller udført af handlinger.
• "Yuhammadu" (يُحْمَدُوا): betyder at blive rost og lovprist af andre.

Tolkning af verset:

O Allahs Profet (Muhammad), tro ikke, at de, der glæder sig over deres onde handlinger og elsker at blive rost af mennesker for noget, de ikke har gjort, vil være sikret mod Guds straf. Disse mennesker – som jøderne, hyklerne og andre, der begår dårlige gerninger og samtidig ønsker folks anerkendelse og ros for ting, de ikke har fortjent – skal ikke tro, at de vil undslippe straffen i denne verden eller i den næste. Sandheden er, at de vil få en smertelig og pinefuld straf i Himlenes og Jordens Herres varetægt på Dommedagen. Verset blev åbenbaret om hyklerne, som blev hjemme, når Profeten (fred være med ham) drog i krig, men når han vendte tilbage, kom de med undskyldninger og løgne for at fremstå som ærlige og fortjente ros, selvom de ikke havde deltaget i kampen eller gjort noget godt.

Lærdomme og formaninger fra verset:

1. Verset indeholder en alvorlig advarsel til enhver, der er stolt af sine syndige handlinger eller praler af gode gerninger, de ikke har udført – dette er en stor synd, der fører til Guds vrede.
2. Oprigtighed er en grundlæggende dyd i islam; en muslim skal søge Guds tilfredshed alene, ikke folks ros og anerkendelse.
3. Hykleri og selvbedrag er farlige sygdomme i hjertet, som ødelægger troen og fører til evig fortabelse.
4. Verset opmuntrer den troende til at være ydmyg, sandfærdig og til at gøre gode gerninger for Guds skyld uden at forvente menneskelig påskønnelse, for Guds belønning er større og mere varig end noget menneskeligt ros.
5. Det minder os om, at Gud ser alle vores handlinger og intentioner, og at ingen kan narre Ham – derfor bør vi altid stræbe efter oprigtighed og renhed i vores hensigter.