Sura Al-Imran — Vers 187

Ordforklaringer:

• "Mithaq" (ميثاق): En stærk, bindende pagt eller ed.
• "At-Tabbyin" (لَتُبَيِّنُنَّهُ): At gøre noget klart og tydeligt for andre.
• "At-Kitman" (تَكْتُمُونَهُ): At skjule eller hemmeligholde noget.
• "Nabadhu" (فَنَبَذُوهُ): De kastede det væk – dvs. de forkastede og ignorerede det fuldstændigt.
• "Thamanan Qalilan" (ثَمَنًا قَلِيلًا): En ringe og ubetydelig pris – dvs. jordiske goder og fordele.

Tolkning af verset:

Husk, o Profet, dengang Allah indgik en fast og højtidelig pagt med dem, der havde modtaget Skriften – jøderne med Torahen og de kristne med Evangeliet. Pagten gik ud på, at de skulle gøre Skriftens indhold klart for menneskeheden, handle efter den og ikke skjule nogen del af den, især ikke det, der vidnede om sandheden og om profeten Muhammeds (fred og velsignelser være med ham) komme. De skulle lære folk det, der stod i deres bøger, og ikke fordreje eller hemmeligholde det af frygt for at miste deres verdslige positioner eller fordele.

Men hvad gjorde de? De kastede denne pagt bag sig, som om den intet betød. De valgte at skjule sandheden og fremvise løgn i stedet, og de solgte Guds pagt for en ringe pris – lidt jordisk gods, magt eller anseelse, som de opnåede hos folk. Hvilken forfærdelig handel! De byttede Guds løfte og evige belønning ud med noget, der er forbigående og værdiløst. Dette er en skarp bebrejdelse og en advarsel mod at foretrække det jordiske frem for det himmelske.

Lærdomme og formaninger fra verset:

1. Viden er en betroet gave: Den, der har fået viden – især religiøs viden – har et stort ansvar for at formidle den og ikke skjule den. At skjule viden er en alvorlig synd, som dette vers fordømmer.
2. Sandheden er uvurderlig: Ingen verdslig gevinst, uanset hvor stor den synes, kan retfærdiggøre at skjule eller fordreje sandheden. Den, der gør det, taber i begge verdener.
3. Oprigtighed over for Allah: En muslim skal være oprigtig i sin formidling af viden og ikke lade sig styre af personlige interesser, frygt eller håb om verdslig belønning.
4. Advarsel mod hykleri og forfalskning: Verset advarer os mod at følge de tidligere skriftfolks eksempel, der lod deres ønsker og verdslige interesser overskygge Guds bud.
5. Videnskabens og de lærdes rolle: Dette vers understreger, at de lærde og vidende har en særlig forpligtelse til at oplyse folk og lede dem mod sandheden – en ærefuld opgave, som belønnes stort hos Allah, hvis den udføres oprigtigt.