Sura Al-Imran — Vers 192

Ordforklaring:

• "Akhzaytahu" (أَخْزَيْتَهُ): betyder at have ydmyget, vanæret og gjort ham til latter.
• "Anṣār" (أَنصَارٍ): hjælpere eller beskyttere, som kan redde en fra straf.

Tolkning af verset:

De troende beder til deres Herre og siger: "Vores Herre, den, som Du lader komme ind i Helvedes ild, har Du bestemt ydmyget og vanæret – for at komme i Helvede er den største skændsel og fornedrelse. Og de uretfærdige, som har gjort uret mod sig selv ved at synde og være ulydige mod Dig, vil ikke have nogen hjælpere på Dommedagen, som kan redde dem fra Din straf eller beskytte dem mod Din vrede. Ingen vil kunne støtte dem eller afværge den pine, som de har fortjent."

Udledte lærdomme og formaninger:

• Dette vers viser os, hvor alvorlig Helvedes straf er, og hvor stor en ydmygelse det er at blive kastet i ilden – derfor bør vi frygte Allah og undgå alt, der fører til det.
• Verset lærer os at bede oprigtigt til Allah om at blive reddet fra Helvede, og det viser os, hvordan de fromme troende plejede at bede – med ydmyghed og erkendelse af Allahs magt.
• Det understreger, at ingen kan hjælpe os på Dommedagen undtagen Allah – hverken slægtninge, venner eller magthavere – så vi bør kun stole på Ham og søge Hans tilgivelse i denne verden.
• Verset opfordrer os til at undgå uretfærdighed mod os selv og andre, for uretfærdighed er en af de største årsager til at fortjene Allahs straf, og ingen vil kunne redde de uretfærdige fra Hans gengældelse.
• Det minder os om, at Allahs barmhjertighed er stor, men at Hans straf også er streng – og at den sande sejr ligger i at opnå Hans tilfredshed og komme i Paradiset, ikke i midlertidige glæder i denne verden.