Sura Ar-Rum — Vers 28

Ord- og udtryksforklaring:

• "Mā malakat aymānukum": Dette refererer til de slaver og tjenestefolk, som man ejer med rette hånd.
• "Shurakā'": Meddelere eller partnere, som deler ejendomsretten.
• "Kakhīfatikum anfusakum": Ligesom jeres frygt for jeres ligemænd blandt frie mennesker, som er partnere i ejendom.

Tolkning af verset:

Allah, den Ophøjede, fremlægger et billede og en sammenligning for menneskene, især for dem, der tilskriver Allah meddelere i tilbedelsen. Han spørger dem: Har I blandt jeres slaver og tjenestefolk nogen, som deler med jer i den rigdom og de goder, som Allah har skænket jer, så I bliver ligestillede i det, og så I frygter dem, som I frygter frie partnere, der kan gøre krav på jeres ejendom? Svaret er naturligvis nej – ingen af jer ville acceptere, at en slave blev jeres ligemand i ejendomsretten og fik samme råderet over jeres midler som jer selv. Hvis I ikke accepterer dette for jeres egen skyld, hvordan kan I så acceptere, at Allah – som er Skaberen og den Sande Ejer af alt – får en meddeler blandt Hans skabninger og tjenere? Dette er en klar logisk modsigelse, som fornuften afviser. På denne måde forklarer Allah sine tegn og beviser i forskellige former, så folk med sund fornuft og klar tænkning kan forstå og drage nytte af dem.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Verset viser Allahs fuldkomne enhed og renhed fra enhver meddeler, ved at bruge en simpel og nærliggende sammenligning fra menneskets egen virkelighed, hvilket gør argumentet let at forstå.
• Det opfordrer til at bruge fornuften og tænke dybt over Allahs tegn, da fornuften er nøglen til at forstå sandheden og afvise afvigelser.
• Det lærer os ydmyghed og taknemmelighed over for Allahs gaver, og at vi ikke skal ophøje nogen af Hans skabninger til Hans niveau i tilbedelse eller ejendomsret.
• Verset bekræfter, at islam er en religion, der appellerer til den sunde fornuft og den rene natur, og at den afviser al form for afguderi og polyteisme med klare og logiske beviser.