Sura Luqman — Vers 22

Ordforklaring:

• يُسْلِمْ وَجْهَهُ: Vender sit ansigt mod Allah, hvilket betyder at hellige sig helt til Ham med oprigtig hengivelse og ren hensigt.
• مُحْسِنٌ: Den, der handler godt og perfektionerer sine handlinger i overensstemmelse med Allahs befalinger.
• الْعُرْوَةِ الْوُثْقَىٰ: Det stærkeste og mest pålidelige håndtag, som intet kan bryde eller rive i stykker.

Tolkning af verset:

Den, der vender hele sit ansigt og sin vilje mod Allah – det vil sige, at han oprigtigt helliger sin tilbedelse og sine intentioner til Allah alene – og samtidig er en, der handler godt og perfektionerer sine gerninger i overensstemmelse med Allahs lov, han har ganske vist grebet fat i det stærkeste og mest uforgængelige håndtag, der fører til Allahs tilfredshed og Hans paradis. Dette håndtag er troen på Allahs enhed (لا إله إلا الله) og oprigtig hengivelse til Ham. Den, der gør dette, har sikret sig mod at falde og har knyttet sig til noget, der aldrig vil briste. Og til Allah alene vender alle tings endelige udfald tilbage; alle affærer afsluttes hos Ham, og Han vil belønne den gode for hans godhed og den onde for hans ondskab. Intet undslipper Ham, og alt vender tilbage til Ham på Dommedagen.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at frelsen og trygheden ligger i at overgive sig helt til Allah med oprigtighed og gode handlinger. Det viser, at islam er en religion, der kombinerer tro med handling – man skal ikke blot tro, men også handle godt. Verset giver håb og opmuntring til den troende, fordi det lover, at den, der gør dette, har grebet fat i det stærkeste håndtag, som aldrig vil briste. Det minder os også om, at alle ting i sidste ende vender tilbage til Allah, hvilket giver os ro i hjertet og tillid til, at retfærdigheden vil ske fyldest. Dette opfordrer os til at være optimistiske og ihærdige i vores gode gerninger, velvidende at vores indsats ikke er forgæves, og at Allah belønner enhver efter hans fortjeneste.