Sura Saba — Vers 44

Ordbetydninger:

• آتَيْنَاهُم – Vi har givet dem.
• يَدْرُسُونَهَا – De læser og studerer dem (bøgerne).
• نَذِيرٍ – En advarer, en sendebud, der advarer mod Guds straf.

Tolkning af verset:

Dette vers henvender sig til de vantro arabere, som afviste profeten Muhammeds (fred være med ham) budskab og påstod, at det, han kom med, var trolddom eller løgn. Allah gør det klart, at Han ikke har givet disse mennesker nogen tidligere hellig bog, som de kunne læse og studere, og som kunne støtte deres påstande eller give dem viden om, at profetens budskab skulle være usandt. De havde ingen åbenbaret skrift, der kunne bekræfte deres benægtelse. Ligeledes havde Allah ikke sendt nogen advarer eller profet til dem før Muhammed (fred være med ham), som kunne advare dem mod Guds straf eller forberede dem på at modstå sandheden. Dette understreger, at deres afvisning ikke var baseret på viden eller tidligere åbenbaringer, men udelukkende på stædighed og uvidenhed. De havde ikke modtaget nogen guddommelig vejledning før, og derfor var deres modstand mod profeten uden nogen legitim grund. Dette gælder specifikt araberne, som profeten blev sendt til, selvom der tidligere var sendt profeter til andre folk, og Ismael (fred være med ham) var sendt til araberne før ham – men pointen her er, at der ikke var sendt nogen advarer direkte til denne generation af arabere før Muhammed (fred være med ham).

Lærdomme og formaninger fra verset:

1. Allahs retfærdighed: Allah sender ikke straf eller pålægger folk ansvar, før Han har sendt dem klare advarsler og budbringere. Dette viser Hans barmhjertighed og retfærdighed over for menneskeheden.
2. Vigtigheden af viden: At afvise sandheden uden viden eller beviser er en stor synd. Mennesket bør søge viden og undersøge, før det afviser eller accepterer noget.
3. Profetens (fred være med ham) ærlighed: Da de vantro ikke havde nogen tidligere bøger eller advarsler, der modsagde ham, var deres påstande om, at han var en løgner eller troldmand, fuldstændig grundløse. Dette styrker troen på, at profeten bragte sandheden fra Allah.
4. Guds nåde: At sende profeter og bøger er en stor nåde fra Allah til menneskeheden, for at de kan finde vej til sandheden og undgå fortabelse. Dette bør få os til at værdsætte Islam og det budskab, vi har modtaget.
5. At advare mod arrogance: Verset lærer os at undgå stædighed og arrogance, når sandheden præsenteres for os, og at vi i stedet skal være åbne over for vejledning med ydmyghed og oprigtighed.