Sura Saba — Vers 45

Betydning af udvalgte ord i verset:

• مِعْشَارَ: en tiendedel.
• نَكِيرِ: Min fordømmelse, Min straf og Min gengældelse over for dem, der afviste sandheden.

Fortolkning af verset:

De tidligere folk – som Aad, Thamud, Abrahams folk, Lots folk og andre – afviste også deres profeters budskab, ligesom dine folks vantro gør nu. Men disse vantro fra Mekka har ikke opnået en tiendedel af den styrke, magt, rigdom, antal og lange levetid, som Vi gav de tidligere folk. På trods af al den styrke og de midler, de besad, afviste de alligevel Mine sendebud af stædighed og hovmod. Derfor ramte Min straf og Min hævn dem, og intet af det, de ejede, kunne beskytte dem. Så se, o Profet, hvordan Min fordømmelse og Min straf var over for dem, der afviste sandheden – og lad dette være en advarsel og en lære for dem, der kommer efter dem.

Lærdomme og visdomme fra verset:

1. At afvise profeterne er en synd, der gentager sig gennem historien, og straffen for den er uundgåelig, uanset hvor stærk eller rig den afvisende part måtte være.
2. Verdslige goder som styrke, rigdom og magt er ingen garanti mod Guds straf, når sandheden forkastes – det er snarere en prøvelse, ikke et bevis på retfærdighed.
3. Verset opfordrer til at reflektere over fortidens folkeslags skæbne, så man kan drage lære og vende tilbage til Gud, før det er for sent.
4. Guds barmhjertighed og retfærdighed kræver, at Han advarer menneskeheden gentagne gange gennem sendebud, og først når de fortsætter i afvisning, kommer Hans straf – hvilket viser Hans tålmodighed og visdom.
5. At tro på profeterne og følge deres budskab er vejen til frelse og Guds tilfredshed, og det er den eneste kilde til ære og succes i begge verdener.