Sura Ya-Sin — Vers 10

Ord og udtryk i verset:

• وَسَوَاءٌ عَلَيْهِمْ: Det er ens for dem, dvs. det gør ingen forskel for dem.
• أَأَنذَرْتَهُمْ: om du advarer dem og gør dem bange for Guds straf.
• لَا يُؤْمِنُونَ: de tror ikke på det, du er kommet med fra Gud.

Tolkning af verset:

For de genstridige vantro, som har afvist sandheden med vilje og insisterer på deres vantro, er det fuldstændig ens, om du – O Muhammad – advarer dem mod Guds straf eller ikke advarer dem. Din advarsel påvirker dem ikke, og de vil ikke tro på det, du har bragt fra din Herre, uanset hvor klart og tydeligt du fremlægger det for dem. Dette skyldes, at de har forhærdet deres hjerter og afvist sandheden, efter at den er blevet tydelig for dem, så advarsel og formaning er til ingen nytte for dem. Gud har forseglet deres hjerter på grund af deres egen stædighed og arrogance, så de hverken lytter til råd eller lader sig påvirke af formaninger.

Lærdomme og visdom fra verset:

1. At advare og vejlede mennesker er en profetisk pligt, men resultatet afhænger af Guds vilje – ikke af profetens indsats. Dette trøster den, der bærer budskabet, og lærer ham at gøre sin pligt og overlade resultatet til Gud.
2. Nogle hjerter er blevet forhærdede på grund af vedvarende afvisning af sandheden, så de lukker sig for vejledning. Dette viser vigtigheden af at bevare hjertets åbenhed over for sandheden og ikke lade stædighed og arrogance overtage.
3. Verset opmuntrer muslimer til at fokusere deres indsats på dem, der er modtagelige for vejledning, og ikke spilde kræfter på dem, der har afvist sandheden efter at have forstået den.
4. Det minder os om Guds fuldkomne retfærdighed – Han sender ikke straf over nogen, før budskabet er nået frem til dem, og advarslen er blevet fremsat.