Sura An-Nisa — Vers 77

Ordforklaringer:

• Kuffu aidiyekum: Hold jeres hænder tilbage, dvs. afhold jer fra kamp.
• Kutiba: blev foreskrevet / gjort obligatorisk.
• Khashyah: frygt, ærefrygt.
• Fetil: den tynde tråd, der findes i sprækken på en daddelkerne – et billede på noget yderst ubetydeligt.

Tolkning af verset:

Spørgsmålet i begyndelsen af verset henvender sig til profeten Muhammed (fred være med ham) og gør opmærksom på en gruppe af hans ledsagere, som tidligere havde ønsket, at kampen mod fjenden blev gjort obligatorisk. Før kampen blev foreskrevet, blev de formanet til at holde deres hænder tilbage fra kamp og i stedet opretholde bønnen og betale zakaten (velgørenhedsskatten). Men da de senere udvandrede til Medina, og islam fik styrke, og kampen mod hedningene blev gjort obligatorisk, blev det en byrde for nogle af dem. Deres frygt for fjenden blev så stor, at den lignede deres frygt for Allah – ja, nogle gange endda overgik den. De begyndte at sige: "Vores Herre, hvorfor har Du gjort kampen obligatorisk for os? Hvorfor har Du ikke udskudt den til en nærliggende tid, så vi kunne nyde livet lidt længere?" Dette afslørede deres stærke tilknytning til det jordiske liv og deres modvilje mod at opgive dets fornøjelser.

Allah befaler profeten at svare dem: "Det jordiske livs nydelser er få og forbigående, uanset hvor meget de end måtte synes at være. Det hinsides liv og dets evige glæder er langt bedre for den, der frygter Allah og følger Hans befalinger og afholder sig fra det, Han har forbudt. Og I vil ikke blive behandlet uretfærdigt – ikke engang i et omfang så lille som tråden i en daddelkerne. Jeres gode gerninger vil ikke blive formindsket med det mindste."

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at det jordiske liv, uanset hvor tillokkende det end måtte være, er kortvarigt og forbigående, mens det hinsides liv er evigt og langt bedre for den, der er gudfrygtig. Det opfordrer den troende til at have tålmodighed og udholdenhed, når Allah pålægger pligter, som kan virke svære, fordi de i virkeligheden fører til det gode i begge verdener. Verset minder os også om, at Allahs retfærdighed er fuldkommen – ingen vil blive frataget noget af deres gode gerninger, uanset hvor ubetydeligt det end måtte være. Dette bør opmuntre den troende til at gøre godt og søge Allahs belønning med oprigtighed og tillid til Hans løfte.