Sura Fussilat — Vers 47

Betydning af udvalgte ord i verset:

• Akmāmihā: (pluralis af *kimm*) – frugtens hylster eller skjul, som frugten vokser ud af.
• Ādhannāka: Vi har meddelt dig / Vi har ladet dig vide.
• Shahīd: Et vidne, der bevidner noget.

Fortolkning af verset:

Kun Allah alene har viden om Dommedagstimen; ingen anden – hverken engel eller profet – kender tidspunktet for dens komme. Al viden om den time vender tilbage til Ham alene. Ligeledes er intet skjult for Ham af det, der sker i universet: Ingen frugt kommer frem fra sit hylster, ingen kvinde bliver gravid, og intet foster bliver født, uden at det sker med Hans fulde viden. Intet af dette er skjult for Ham, og Han kender alle detaljer og omstændigheder omkring det.

På Dommedagen vil Allah kalde på de afgudsdyrkere, der tillagde Ham medspillere i tilbedelsen, og Han vil bebrejde dem ved at sige: "Hvor er Mine medspillere, som I påstod var Mine partnere i guddommelighed og tilbedelse?" På det tidspunkt, hvor straffen er blevet en realitet for dem, vil de svare: "Vi meddeler Dig nu, at ingen af os i dag vil vidne om, at Du har nogen partner." De vil således tage afstand fra deres tidligere løgne og indrømme deres vildfarelse, men denne indrømmelse vil ikke gavne dem, fordi den kommer for sent.

Lærdomme og formaninger fra verset:

1. Allahs alenekendskab til det skjulte: Verset lærer os, at viden om Dommedagstimen og alle skjulte forhold udelukkende tilhører Allah. Dette styrker den troendes tillid til Allah og får ham til at vende sig mod Ham i alle forhold, da han ved, at intet er skjult for Ham.
2. Allahs omfattende viden og omsorg: At frugter kommer frem, og at fostre dannes og fødes, sker med Allahs viden og vilje. Dette fylder hjertet med ærefrygt og taknemmelighed over for Allah, som har skabt disse præcise processer og opretholder dem.
3. Afgudsdyrkernes fortrydelse på Dommedagen: Når afgudsdyrkerne vil tage afstand fra deres afguder og indrømme deres løgn, vil det ikke gavne dem. Dette advarer muslimen mod at følge overtro eller tillægge Allah medspillere i nogen form, og det får ham til at holde fast i ren monoteisme (tawhid), som er kernen i islam.
4. Vigtigheden af at vende tilbage til Allah, før det er for sent: Verset minder os om, at anger og erkendelse af sandheden kun er nyttig i denne verden, før døden indtræffer. Derfor skal den troende skynde sig at vende tilbage til Allah i oprigtig anger og gøre gode gerninger, før den dag kommer, hvor ingen undskyldning eller indrømmelse vil blive accepteret.