Sura Al-Ma'ida — Vers 45

Betydning af centrale ord i verset:

• Kutiba (كَتَبْنَا): Vi foreskrev / pålagde som en pligt.
• Qisas (قِصَاص): Lige straf / gengældelse i samme omfang som forbrydelsen.
• Tasaddaqa (تَصَدَّقَ): Han gav afkald på sin ret / eftergav straffen.
• Kaffarah (كَفَّارَة): Soning, der fjerner synder.
• Dhalimun (ظَالِمُونَ): De uretfærdige, der overskrider Guds grænser.

Forklaring af verset:

I denne velsignede vers fortæller Allah os, at Han pålagde de jødiske folk i Torahen en retfærdig lov om gengældelse (qisas). Loven indebar, at en person, der med vilje dræbte et uskyldigt menneske, skulle henrettes som straf for sit mord. Hvis nogen stak et øje ud på en anden, skulle hans eget øje stikkes ud som gengældelse. Hvis nogen skar næsen af en anden, skulle hans egen næse skæres af. Hvis nogen skar et øre af en anden, skulle hans eget øre skæres af. Hvis nogen trak en tand ud på en anden, skulle hans egen tand trækkes ud. Og for alle andre sår og skader, som en person påførte en anden med vilje, skulle der være tilsvarende gengældelse.

Derefter viser Allah os en smuk og barmhjertig vej: Den, der frivilligt giver afkald på sin ret til gengældelse og tilgiver den, der har gjort ham uret, så bliver denne tilgivelse en soning for hans egne synder. Allah sletter derved nogle af hans fejl og løfter hans grad hos sig.

Til sidst advarer Allah os med en alvorlig trussel: Den, der ikke dømmer efter det, som Allah har åbenbaret – hverken i spørgsmålet om gengældelse eller i andre sager – så er sådanne mennesker de sande uretfærdige, fordi de overskrider Guds grænser og vender sig bort fra Hans lov.

Visdom og frugter fra verset:

1. Islam er en religion, der beskytter liv og lemmer: Denne lov om gengældelse sikrer, at samfundet er trygt, og at den svage ikke bliver undertrykt af den stærke. Når en person ved, at han vil blive straffet tilsvarende, afholder han sig fra at skade andre.
2. Tilgivelse er en dør til Guds nåde: Islam opfordrer ikke kun til streng retfærdighed, men åbner også døren til tilgivelse og barmhjertighed. Den, der tilgiver sin broder, opnår Guds tilgivelse for sine egne synder – hvilken fantastisk handel!
3. Barmhjertighed og retfærdighed går hånd i hånd: Verset viser os, at islam kombinerer retfærdighed med barmhjertighed. Den fastsætter klare grænser for at beskytte samfundet, men giver samtidig mulighed for tilgivelse, så hjertet ikke fyldes med had og hævngerrighed.
4. At dømme efter Guds lov er en guddommelig pligt: Verset minder os om, at vi ikke må erstatte Guds love med menneskeskabte love, der strider mod dem. At følge Guds lov er kilden til retfærdighed, fred og lykke i dette liv og i det hinsides.
5. Guds lov er fuldkommen: Selvom denne lov blev givet til tidligere folk, bekræfter Koranen den og inkluderer den i den islamiske lovgivning, hvilket viser, at Guds love er evige og uforanderlige, fordi de kommer fra den Allerviseste.