Sura At-Tur — Vers 40

Ord- og udtryksforklaring:

• Ağr: Belønning eller løn for en tjeneste.
• Magram: En gæld eller en byrde, som man er forpligtet til at betale.
• Muthqalūn: De, der er tynget af en tung byrde eller gæld, som de ikke kan bære.

Tolkning af verset:

Dette vers stiller et retorisk spørgsmål til profeten Muhammed (fred være med ham) for at rense hans mission for enhver mistanke om verdslige motiver. Spørgsmålet er: "Spørger du dem, o profet, om en belønning for at overbringe budskabet, så de derfor er tynget af en gæld, som de ikke kan betale?" Meningen er at understrege, at profeten ikke kræver nogen verdenslig kompensation for sin vejledning og formaning. Tværtimod er hans kaldelse ren og oprigtig, udelukkende for Guds skyld. Hvis han havde forlangt en betaling, ville de have haft en undskyldning for at vende sig bort, men da han ikke gør det, er deres afvisning udelukkende et udtryk for hovmod og stædighed. Verset bekræfter dermed profetens uselviskhed og fjerner enhver hindring, som de vantro kunne bruge som påskud for ikke at tro.

Udledte lærdomme og formaninger:

1. Oprigtighed i da'wah (indbydelse til islam): Den, der kalder til Allah, må ikke forvente nogen verdslig belønning fra mennesker, men alene søge Guds tilfredshed. Dette gør budskabet troværdigt og rent.
2. Fjernelse af undskyldninger: Når sandheden præsenteres uden krav om modydelse, har ingen gyldig undskyldning for at afvise den. Dette efterlader mennesket ansvarligt over for sin Herre.
3. Profetens (fred være med ham) høje karakter: Verset vidner om profetens ophøjede moral og hans omsorg for sit folk, idet han ikke belastede dem med nogen byrde, men ønskede deres frelse og vejledning.
4. Islams skønhed: Islam lærer sine tilhængere at være uselviske og at give uden at forvente gengæld. Dette afspejler religionens rene og ophøjede natur, som opfordrer til næstekærlighed og oprigtighed i alle handlinger.