Sura At-Tur — Vers 39

Betydning af ord:

• أَمْ: Her brugt som et retorisk spørgsmål, der udtrykker undren og bebrejdelse.
• الْبَنَاتُ: Døtre.
• الْبَنُونَ: Sønner.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af en række retoriske spørgsmål, som Gud stiller til de vantro arabere, der hævdede, at englene var Guds døtre. Verset stiller dem et spørgsmål, der blotlægger deres hykleri og urimelige logik: "Skulle Gud have døtrene, mens I har sønnerne?" – Dette er en sarkastisk og irettesættende bemærkning, der viser, hvor absurd deres påstand er. De selv foretrak sønner frem for døtre, og de betragtede det at få en datter som noget skamfuldt (som nævnt andre steder i Koranen). Alligevel tillagde de Gud det, som de selv foragtede. Verset gør dermed opmærksom på deres selvmodsigelse og logiske brist, og det afslører, at deres påstande om, at englene er Guds døtre, er rene løgne og opspind uden hold i virkeligheden.

Pointer og visdomme fra verset:

• Verset lærer os vigtigheden af at bruge fornuften og logikken, når vi vurderer påstande, især dem der vedrører troen på Gud. En påstand, der modsiger sund fornuft, kan ikke være sand.
• Det viser Guds fuldkomne ophøjethed og renhed over for alt, hvad de vantro tillægger Ham af mangler eller ufuldkommenheder. Gud er hævet over alt, hvad de beskriver.
• Verset opfordrer os til at reflektere over, hvordan vi selv kan have dobbeltmoral eller uretfærdige holdninger, og at vi bør rette op på dem, så vores tro og handlinger er i overensstemmelse med hinanden.
• Det minder os om, at vi skal være taknemmelige over for Gud for de gaver, Han giver os, uanset om det er sønner eller døtre, og at vi ikke skal følge de gamle arabiske skikke, der nedvurderede piger – for i islam er alle mennesker lige værdifulde for Gud.