Sura Al-An'am — Vers 148

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "Båsana" (بَأْسَنَا): Vores straf og hårde gengældelse, som blev sendt ned over de tidligere folk, der benægtede sandheden.
• "Takhrusūn" (تَخْرُصُونَ): I fremsætter løgne og gætværk uden grundlag; I siger noget, I ikke har vished for.

Fortolkning af verset:

De, der begår shirk (afgudsdyrkelse) ved at tilbede andre end Allah, vil sige som undskyldning og påskud: "Hvis Allah havde villet, at vi ikke skulle dyrke afguder – hverken vi eller vores forfædre – og at vi ikke skulle gøre noget forbudt af det, vi selv har forbudt (som bahirah, sa'ibah og lignende), så ville vi ikke have gjort det." De hævder dermed, at deres shirk og deres forbud mod visse ting skyldes Allahs vilje og skæbne, og at de derfor ikke kan bebrejdes.

Allah imødegår denne svage undskyldning ved at fortælle, at de tidligere folk før dem også fremsatte lignende argumenter og benægtede deres profeters budskab med samme påskud, indtil de smagte Hans straf, som ramte dem hårdt. Dette viser, at deres påskud ikke er nyt, men en gentagelse af tidligere folks løgne.

Derefter siger Allah til profeten Muhammad (fred være med ham): "Sig til disse afgudsdyrkere: Har I nogen viden eller et bevis fra Allah, som I kan fremlægge for os, der viser, at Allah er tilfreds med jeres shirk og jeres forbud mod det, Han har gjort tilladt? Nej, I følger blot formodninger og gætterier, og I er ikke andet end løgnere, der opdigter påstande uden sandhed."

Lærdomme og formaninger fra verset:

• At bruge Allahs vilje og skæbne som undskyldning for synd og shirk er en gammel, afvist undskyldning, som Allah har tilbagevist, fordi mennesket har et valg og et ansvar for sine handlinger.
• Sand viden og klare beviser er grundlaget for religion; formodninger og gætværk fører ikke til sandheden og kan ikke retfærdiggøre nogen handling over for Allah.
• Allahs straf rammer dem, der fortsætter med at benægte sandheden og fastholder deres løgne, ligesom den ramte tidligere folk – dette er en advarsel til alle, der følger deres egne indfald uden bevis.
• Verset opfordrer til ærlighed og oprigtig søgen efter viden, og det advarer mod at følge forfædrenes skikke og traditioner, hvis de strider mod Allahs åbenbarede lov.
• Det lærer os, at Allahs vilje ikke er et argument for at begå synder, men at Hans love og forskrifter er det, der skal følges, og at mennesket belønnes eller straffes for sine bevidste valg.