Sura Al-An'am — Vers 149

Ord- og udtryksforklaring:

• الحُجَّةُ البَالِغَةُ: Det fuldkomne, afgørende og uigendrivelige bevis, som når sit mål og efterlader ingen undskyldning for nogen.
• لَهَدَاكُمْ: Han ville have vejledt jer og ført jer til troen og rette vej.

Tolkning af verset:

Sig, o Muhammad, til de vantro, der fremsætter svage undskyldninger og påstande om, at hvis Gud havde villet, ville de ikke have tilbedt andre end Ham: Hos Gud alene er det fuldkomne og afgørende bevis, som efterlader intet rum for jeres påskud eller indvendinger. Han har sendt bøger og profeter for at etablere sandheden mod alle mennesker. Hvis Han havde villet, at I alle skulle følge den rette vej, ville Han have vejledt jer alle sammen uden undtagelse. Men Hans visdom krævede, at nogle vælger troen, mens andre vælger vantro, og Han har givet jer fri vilje til at vælge. Derfor er Hans bevis fuldkomment mod jer, og Hans magt er uindskrænket, men Han har ikke tvunget nogen til tro, for tvang ville ophæve prøvelsens og ansvarets mening.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Guds bevis mod sine skabninger er fuldkomment og uigendriveligt, og ingen kan undskylde sig over for Ham på dommens dag.
2. Guds vilje er uindskrænket og uimodståelig – intet sker i universet uden Hans vilje og beslutning.
3. Gud har givet mennesket fri vilje og valgmulighed, og derfor er ansvaret reelt, og belønningen og straffen er retfærdige.
4. Verset opfordrer mennesket til at søge sandheden og følge den, for undskyldninger om skæbnen er ikke gyldige, når beviset er klart og vejen er tydelig.
5. Det lærer os ydmyghed over for Guds visdom og accept af Hans skæbne, samtidig med at vi handler og stræber efter det gode.