Sura Al-An'am — Vers 41

Ordforklaringer:

• تَدْعُونَ: I påkalder og beder til.
• فَيَكْشِفُ: Han fjerner og letter.
• مَا تَدْعُونَ إِلَيْهِ: Den ulykke eller det onde, som I beder om at få fjernet.
• تَنسَوْنَ: I glemmer og vender jer bort fra.
• مَا تُشْرِكُونَ: De afguder og medbejlere, som I har sat som partnere med Allah.

Tolkning af verset:

Sandheden er, at I – på trods af jeres afgudsdyrkelse – ikke påkalder andre end Allah alene, når ulykker og vanskeligheder rammer jer. I henvender jer kun til Ham med jeres bønner og råber om hjælp fra Ham, fordi I ved i jeres hjerter, at Han alene har magten til at fjerne det onde og lette byrden. Han fjerner da den ulykke, som I beder Ham om at fjerne, hvis Han ønsker det, fordi Han er den Almægtige, som har fuld kontrol over alle ting. På det tidspunkt glemmer I fuldstændig jeres afguder og de medbejlere, som I plejede at dyrke, og I forlader dem, fordi I ved, at de hverken kan skade eller gavne jer. Dette viser, at jeres hjerter i nødens stund ubevidst vender sig mod Allah alene, og at jeres afgudsdyrkelse er tom og uden grundlag.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Verset beviser, at den naturlige tilstand hos mennesket er at anerkende Allah og vende sig til Ham i vanskelige tider, selv blandt dem, der dyrker andre. Dette vidner om, at hjertet er skabt med en medfødt tro på Allah.
• Det lærer os, at Allah er den eneste, der kan fjerne skade og besvare bønner, og at al magt ligger i Hans hånd. Derfor bør vi altid vende os til Ham i både medgang og modgang.
• Verset opfordrer os til at rense vores tro og hengive os udelukkende til Allah, så vores bønner og handlinger er i overensstemmelse med vores hjertes naturlige erkendelse af Ham.
• Det minder os om, at afhængighed af andre end Allah er forgæves, og at kun oprigtig tro på Ham bringer tryghed og fred i hjertet.