Sura Al-An'am — Vers 70

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "Din" (دينهم): Deres religion, som de var blevet pålagt at følge, nemlig islam.
• "Legen og forlystelse" (لَعِبًا وَلَهْوًا): At gøre religionen til genstand for spøg, latterliggørelse og tom adspredelse.
• "Forledt" (غَرَّتْهُم): Bedraget og forblindet dem med sine flygtige glæder.
• "At en sjæl overgives til fortabelse" (أَن تُبْسَلَ نَفْسٌ): At en sjæl overlades til ødelæggelse og straf på grund af sine egne handlinger.
• "Løsesum" (عَدْل): Enhver form for frelsesoffer eller erstatning, som en sjæl måtte forsøge at betale for at undslippe straf.
• "Kogende vand" (حَمِيم): Vand, der er bragt til den højeste grad af kogning.

Forklaring af verset:

Verset henvender sig til profeten Muhammed (fred være med ham) og pålægger ham at vende sig bort fra dem, der har gjort deres religion til genstand for leg og spøg. Disse mennesker hånede og lo ad Guds åbenbaringer og lod sig forlede af det jordiske livs forbigående glæder, hvilket fik dem til at fornægte opstandelsen og mødet med Gud.

Derefter formaner Gud profeten til at påminde menneskene med Koranen, så ingen sjæl overgives til fortabelse på grund af sine egne synder. På dommedag vil en sådan sjæl ikke have nogen beskytter ud over Gud, der kan redde den fra straf, og heller ikke nogen forbeder, hvis forbøn kan gavne den. Selv hvis den forsøger at betale en løsesum, uanset hvor stor den er, vil den ikke blive accepteret. Disse mennesker er netop dem, der har overgivet sig selv til ødelæggelse på grund af deres egne handlinger. Deres straf i helvede vil være at drikke kogende vand, og de vil blive udsat for en smertelig straf, alt sammen på grund af deres vedholdende vantro mod Gud og Hans sendebud.

Visdom og formaninger fra verset:

• Verset lærer os, at religionen ikke er nogen leg eller spøg; den skal tages alvorligt med ydmyghed og oprigtighed, og man skal ikke håne dens forskrifter eller budskaber.
• Det advarer os mod at lade os forblænde af det jordiske livs glæder, så vi glemmer det evige liv og forberedelsen til det.
• Det understreger, at enhver sjæl bærer ansvaret for sine egne handlinger, og at ingen kan redde en anden på dommedag. Hverken slægtninge, venner eller forbøn vil kunne gavne den, der har levet i vantro og synd.
• Verset viser Guds retfærdighed, idet straffen kun rammer dem, der har fortjent den gennem deres egne valg, og det opfordrer os til at tage imod Koranens vejledning, før det er for sent.
• Det minder os om, at Guds nåde og barmhjertighed er åben for alle i dette liv, men at den, der afviser den og fortsætter i vantro, vil møde en frygtelig skæbne, som ingen kan afværge.