Sura Al-Haqqa — Vers 12

Betydning af ord i verset:

• Tadhkirah: formaning, påmindelse og lære, som man drager nytte af.
• Ta’iyahā: at bevare og opbevare i hjertet og forstå det.
• Udhun wā’iyah: et øre, der lytter opmærksomt, bevarer det, det hører, og forstår dets betydning.

Forklaring af verset:

Da vandet steg ud over alle grænser og hævede sig over alt, bar Vi jeres forfædre sammen med Noa i skibet, der sejlede på vandet. Dette skete for at gøre denne begivenhed – hvor de troende blev reddet, og de vantro blev druknet – til en formaning og en lære for jer. Hensigten var, at ethvert øre, der er i stand til at bevare det, det hører, og som forstår Guds tegn, skulle opbevare denne begivenhed og drage nytte af den. Skibets historie er således et bevis på, at Gud ødelægger dem, der fornægter Hans budskab, og frelser dem, der tror, og denne sandhed skal bevares af dem, der lytter med forståelse og eftertanke.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Verset viser Guds nåde mod menneskeheden, idet Han reddede de troende og gjorde denne begivenhed til en evig påmindelse, så ingen har nogen undskyldning for ikke at lære af historien.
• Det opfordrer os til at lytte med opmærksomhed og forståelse, ikke blot med ørerne, men med hjertet, så vi kan bevare Guds tegn og handle derefter.
• Det understreger vigtigheden af at formidle sandheden til andre, så de, der er modtagelige, kan drage nytte af den – og dermed sprede godhed og vejledning i samfundet.
• Det minder os om, at tro og lydighed mod Gud fører til frelse, mens vantro og hovmod fører til ødelæggelse, hvilket styrker vores tillid til Guds retfærdighed og visdom.