Sura Al-A'raf — Vers 3

Ordforklaring:

• "At-tabi'u": Følg, adlyd og efterlev.
• "Ma unzila ilaykum": Det, der er åbenbaret for jer.
• "Min rabbikum": Fra jeres Herre.
• "Awliya": Beskyttere, hjælpere eller ledere, som man følger og adlyder.
• "Tadhakkarun": I lader jer formane, husker og tager ved lære.

Tolkning af verset:

O I mennesker! Følg det, som jeres Herre har åbenbaret for jer – nemlig Koranen og profetens sunnah (hans vejledning og praksis) – ved at efterleve dets befalinger og afholde jer fra dets forbud. Og følg ikke andre end Allah som beskyttere og ledere, såsom djinnene (satans styrker), de skriftlærde og de fromme, der vildleder jer fra sandheden, eller dem, I tror kan hjælpe jer, men som i virkeligheden kun trækker jer bort fra Allahs vej. I må ikke adlyde dem i det, der strider imod Allahs bud. Sandheden er, at I kun sjældent lader jer formane og tage ved lære; thi hvis I virkelig tænkte jer om og huskede, ville I følge det, jeres Herre har åbenbaret, og I ville ikke foretrække andet frem for sandheden. Men jeres forsømmelse og jeres tilbøjelighed til at følge jeres egne ønsker gør, at I kun i ringe grad lader jer vejlede.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers viser os kærligt vejen til lykke og succes: Den eneste kilde til sand vejledning er Allahs åbenbaring, som indeholder alt, hvad mennesket behøver i dette liv og det næste. At følge den er en handling af kærlighed og lydighed mod Allah, som ønsker det bedste for os.
• Verset advarer os imod at lade os styre af andre end Allah – uanset om det er mennesker, skikke eller ønsker – for det fører til fortabelse. Islam lærer os at være frie og uafhængige i vores valg, så vi ikke bliver slaver af andre end Allah.
• Verset opfordrer os til at bruge vores fornuft og hjerte til at reflektere over Allahs tegn og budskab. Jo mere vi tænker og husker, desto mere vil vi elske sandheden og følge den. Dette er en nåde fra Allah, som ønsker, at vi skal leve et liv i harmoni med vores sande natur.
• Endelig minder verset os om, at tro ikke er blind følgelse, men en bevidst og kærlig handling, der bygger på viden og eftertanke – hvilket gør vores forhold til Allah dybere og mere meningsfuldt.