Sura Al-Insan — Vers 6

Ordforklaring:

• ʿAynan: En kilde (vandkilde).
• Yashrabu bihā: De drikker af den (præpositionen "bi" bruges i betydningen "af").
• ʿIbād Allāh: Guds tjenere, dvs. Hans fromme og lydige venner.
• Yufajjirūnahā tafjīran: De lader den flyde og leder den, hvorhen de vil, på en let og rigelig måde.

Tolkning af verset:

Dette vers fortsætter beskrivelsen af den himmelske drik, der er nævnt i den foregående vers, og som er blandet med kamfer. Denne drik kommer fra en kilde, som Guds udvalgte tjenere drikker af. De har fuld kontrol over denne kilde; de leder dens vand, hvorhen de ønsker, til deres huse og boliger, og den flyder let og rigeligt uden besvær eller ophør. Det er en ære og en belønning fra Gud til dem, fordi de i det jordiske liv var trofaste mod deres løfter over for Gud, frygtede Hans straf på en dag, hvis rædsel er stor, og de gav mad til de fattige, de forældreløse og krigsfangerne, oprigtigt søgende Guds velbehag uden at forvente nogen belønning eller tak fra mennesker.

Udledte visdomme og frugter:

• Verset viser Guds generøsitet over for Sine fromme tjenere, idet Han giver dem en kilde, som de selv kan kontrollere og lede, som de vil – en stor ære og en vidunderlig belønning.
• Det opmuntrer den troende til at være oprigtig i sin lydighed mod Gud og til at holde sine løfter, fordi belønningen hos Gud er ufattelig stor og varig.
• Det lærer os, at det at give af det, man elsker, til dem der har behov – selv når man selv har brug for det – er en af de højeste handlinger, der fører til Guds nåde og Hans paradis.
• Verset bekræfter, at den sande troendes handlinger er baseret på oprigtighed over for Gud alene, ikke på jagt efter ros eller anerkendelse fra mennesker.
• Det giver håb til den troende om, at de vanskeligheder og strabadser, man møder i denne verden, vil blive kompenseret med glæde og lethed i paradiset, hvor alting er til tjeneste for de troende.