Sura An-Naba — Vers 40

Ord- og udtryksforklaringer:

• "Anzarnākum": Vi advarede jer.
• "ʿAdhāban qarīban": En nærliggende straf – det vil sige en straf, som er tæt på, fordi alt, hvad der kommer, er nært forestående.
• "Yawma yanzuru al-mar'u mā qaddamat yadāhu": Den dag, hvor et menneske ser, hvad hans hænder har sendt frem af gode eller onde gerninger.
• "Yā laytanī kuntu turāban": "Var det blot, at jeg var støv!" – et ønske om at have været støv for at undgå regnskabet og straffen.

Tolkning af verset:

I dette vers henvender Allah sig til menneskeheden og siger: "Vi har advaret jer om en straf, der er nær – nemlig straffen på Dommens dag, som er tæt på, fordi alt, hvad der skal komme, er nært forestående." På denne dag vil hvert enkelt menneske se sine egne handlinger, både de gode og de onde, som han har udført i sit jordiske liv. Han vil se dem foran sig, og intet vil være skjult. Den vantro vil da, på grund af den frygtelige rædsel og det hårde regnskab, sige: "Var det blot, at jeg var støv!" – det vil sige, at han ville ønske, at han havde været støv, som ikke er blevet skabt til at stå til regnskab, frem for at være et menneske, der skal afregnes for sine gerninger. Dette udsagn kommer fra en dyb fortvivlelse og et ønske om at undslippe straffen, som han nu ser med egne øjne.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Verset er en alvorlig advarsel til mennesket om at forberede sig til Dommens dag, hvor intet vil blive skjult, og hvor hver eneste handling vil blive vist.
• Det viser vigtigheden af at gøre gode gerninger i dette liv, fordi de vil være det, der møder mennesket på den dag.
• Den vantros ønske om at være støv understreger, hvor frygteligt Dommens dag vil være for dem, der ikke troede – og det opfordrer os til at søge Allahs nåde og barmhjertighed, inden det er for sent.
• Verset lærer os, at islam opfordrer til konstant selvrefleksion og til at tage ved lære af advarslerne, så vi kan opnå frelse og evig lykke i paradiset.