Sura Hud — Vers 54

Ordforklaring:

• اعْتَرَاكَ: ramte dig eller overfaldt dig.
• بِسُوءٍ: med en ond handling, her i betydningen sindssyge eller forvirring.
• أُشْهِدُ اللَّهَ: jeg tager Gud som vidne.
• بَرِيءٌ: fri og renset fra.

Tolkning af verset:

Da profeten Hud (fred være med ham) kaldte sit folk til at tilbede Gud alene og advarede dem mod deres afgudsdyrkelse, svarede de ham med hån og beskyldninger. De sagde: "Vi siger ikke andet om dig, end at en af vores guder har ramt dig med sindssyge, fordi du har talt imod dem og forbudt os at tilbede dem." De mente, at hans advarsler og hans modstand mod deres afguder kun kunne skyldes, at han havde mistet forstanden.

Profeten Hud (fred være ham) svarede dem med stor ro og tillid til Gud. Han sagde: "Jeg tager Gud som vidne over det, jeg siger, og I skal også være vidner på, at jeg er fri og renset fra alt det, I tilbeder ud over Gud – jeres afguder og medbejlere." Med disse ord afviste han fuldstændigt deres beskyldninger og erklærede offentligt sin uskyld over for deres afgudsdyrkelse. Han udfordrede dem endda til at gøre deres værste mod ham sammen med deres guder, uden at give ham nogen frist, fordi han var helt tryg ved, at Gud ville beskytte ham mod al skade.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• En profet og Guds sendebud er altid beskyttet af Gud mod fjendernes ondskab, og ingen beskyldninger eller trusler kan skade den, der stoler på Gud.
• Beskyldninger om sindssyge eller lignende mod sandhedens forkæmpere er et gammelt mønster fra dem, der afviser sandheden, men sandheden forbliver stående.
• At erklære sin uskyld over for afgudsdyrkelse og tage Gud som vidne er en stærk handling, der viser oprigtighed og mod.
• Verset lærer os at møde beskyldninger med visdom, ro og tillid til Gud, ikke med frygt eller vrede.
• Det understreger islams kernebudskab: ren monoteisme (at tilbede Gud alene) og total afstandtagen fra al form for afgudsdyrkelse, hvilket giver den troende frihed, værdighed og tryghed i denne verden og i det hinsides.