Sura Yusuf — Vers 38

Ordforklaringer:

• Milleh: Religion, trosretning eller lovsystem.
• Fædre: Her menes forfædre og forfædrene i slægtslinjen.
• Fadl: Gave, nåde eller gunst fra Allah.

Fortolkning af verset:

Profeten Josef (fred være med ham) erklærer over for sine medfanger i fængslet, at han følger sin forfædres religion – nemlig Abrahams, Isaks og Jakobs religion. Denne religion er ren monoteisme (Tawhid), som indebærer at tilbede Allah alene uden nogen partner. Josef understreger, at det aldrig har været passende eller muligt for dem – profeterne – at knytte nogen partner til Allah i tilbedelsen. Denne monoteisme og den viden, som Josef og hans forfædre havde, er en nåde og et privilegium fra Allah, som Han har skænket dem og hele menneskeheden gennem udsendelsen af profeter. På trods af denne store gave er det desværre sådan, at de fleste mennesker ikke er taknemmelige over for Allah for denne velsignelse – de anerkender den ikke, og mange af dem falder i vantro eller utaknemmelighed.

Udledte visdomme og frugter:

• Verset lærer os vigtigheden af at være stolte af vores monoteistiske tro og at knytte os til profeternes arv, som er ren tilbedelse af Allah alene.
• Det minder os om, at troen på Allahs enhed er den største gave, et menneske kan modtage, og at vi bør værdsætte denne gave med taknemmelighed i hjertet og handling.
• Det opmuntrer os til at følge de retfærdiges vej og til at være bevidste om, at utaknemmelighed over for Allahs velsignelser er en udbredt menneskelig svaghed, som vi bør undgå.
• Verset styrker troen hos den troende ved at vise, at profeterne var beskyttede mod synd og afguderi, hvilket giver tryghed i, at deres budskab er rent og sandt.