Sura An-Nahl — Vers 92

Betydning af ord i verset:

• "Nakadat": rev i stykker eller opløste.
• "Ghzlahā": det garn, hun havde spundet.
• "Qūwah": styrke og soliditet efter færdiggørelse.
• "Ankāthan": flertal af "nikth", som betyder det, der er blevet opløst efter at have været fast sammenflettet.
• "Dakhalan": bedrag, svig og forræderi.
• "Arbā": mere talrig eller rigere.

Fortolkning af verset:

Allah forbyder de troende at bryde deres eder og aftaler og sammenligner dem, der gør det, med en tåbelig kvinde, der spandt sit garn og gjorde det stærkt og solidt, men derefter rev det i stykker og gjorde det til opløste tråde igen – hun mistede både sin indsats og sit resultat. På samme måde gør den, der indgår aftaler og sværger på dem, men derefter bryder dem, når han finder en gruppe, der er større eller rigere end dem, han havde indgået aftale med. Han bruger sine eder som et middel til bedrag og forræderi mod andre for at opnå verdslige fordele. Allah tester sine tjenere med dette – om de holder deres løfter eller bryder dem – og Han vil på dommens dag klart vise dem sandheden om det, de var uenige om i denne verden, så den retfærdige bliver adskilt fra den uretfærdige, og den sandfærdige fra løgneren.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• At holde sine løfter og aftaler er et tegn på stærk tro og oprigtighed, og det er en af de største dyder, der bringer mennesker tættere på Allah.
• At bryde aftaler er en stor synd, der gør et menneske til grin og får det til at ligne den tåbelige kvinde, der ødelagde sit eget arbejde.
• Verdslige fordele og rigdom bør aldrig være grund til at forråde tillid eller bryde løfter, for det Allah har hos den, der er tro mod sine aftaler, er bedre og mere varigt.
• Allahs prøvelser i denne verden er en mulighed for at vise vores oprigtighed og styrke vores karakter, og på dommens dag vil retfærdigheden ske fuldt fyldest for alle.