Sura Al-Kahf — Vers 33

Ord- og udtryksforklaring:

• آتَتْ أُكُلَهَا: gav sin frugt/afgrøde.
• وَلَمْ تَظْلِم مِنْهُ شَيْئًا: og den undlod ikke (formindskede ikke) noget deraf.
• وَفَجَّرْنَا: og Vi fik til at sprudle frem / Vi åbnede op.
• خِلَالَهُمَا: midt imellem dem begge (de to haver).

Tolkning af verset:

Begge de to haver bar deres frugter i fuldt omfang – både dadler, druer og afgrøder – og de manglede intet eller formindskede ikke noget af deres udbytte. Tværtimod gav de deres frugter fuldkomne og komplette. Og Allah – den Ophøjede – lod en flod sprudle frem og flyde midt imellem de to haver, så de blev vandet med lethed og nemhed, hvilket øgede deres skønhed og pragt. Dette var en tydelig nåde og et stort bevis på Allahs magt og omsorg for Sin trofaste tjener.

Udledte frugter og formaninger:

1. Verset viser Allahs generøsitet og velsignelse over for den, der er taknemmelig og trofast – Han giver rigeligt og uden mangel.
2. Det lærer os, at når Allah velsigner et menneske med rigdom og afgrøder, så er det en opfordring til taknemmelighed og ikke til arrogance eller stolthed.
3. Floden midt imellem havernes frugtbarhed minder os om, at Allah gør vejene lette for Sine tjenere, når de handler retskaffent – både i verdslige og åndelige anliggender.
4. Verset opmuntrer os til at reflektere over naturens skønhed og se Allahs spor i skaberværket, hvilket styrker troen og kærligheden til Skaberen.
5. Det advarer os mod at lade verdslige velsignelser få os til at glemme det hinsides liv – for disse haver var netop en prøve for deres ejer, som senere blev utaknemmelig.