Sura Al-Hajj — Vers 17

Ordforklaringer:

• As-Sabi'un (الصابئين): En gruppe, der fulgte nogle af profeterne, men som ikke havde en fastlagt, skriftlig religion, de fulgte.
• Al-Majus (المجوس): Ildtilbederne, som også tilbad solen og månen.
• Yafsilu (يفصل): At dømme og afgøre mellem parterne med retfærdighed.

Tolkning af verset:

Gud den Ophøjede meddeler, at de, der oprigtigt tror på Gud og Hans Sendebud Muhammed (fred og velsignelser være med ham), jøderne, sabierne (som er en gruppe, der fulgte nogle af profeterne uden en fastlagt religion), de kristne, ildtilbederne (magierne) og afgudsdyrkerne – alle disse grupper vil Gud dømme imellem på Dommedagen. Han vil føre de troende ind i Paradiset og de vantro ind i Helvede. Dette vers understreger, at Gud er Vidne over alle tings gerninger og udtalelser; intet er skjult for Ham, og Han vil belønne eller straffe enhver i overensstemmelse med deres handlinger. Verset afslører, at forskellene mellem trosretninger ikke vil blive løst i denne verden, men at den endelige og retfærdige afgørelse vil finde sted på Dommedagen, hvor Guds visdom og retfærdighed vil herske fuldstændigt.

Udledte visdomme og formaninger:

• At troen ikke er komplet uden at følge den sidste profet, Muhammed (fred og velsignelser være med ham), og at alle tidligere religioner er blevet ophævet af hans budskab.
• At Guds retfærdighed er absolut og omfattende; ingen vil blive behandlet uretfærdigt på Dommedagen, uanset deres trosretning eller baggrund.
• At denne verden ikke er stedet for endelig dom, men at den kommende dag er, hvor sandheden vil blive åbenbaret for alle, og hvor enhver vil høste, hvad de har sået.
• At Guds viden omfatter alt, både det skjulte og det synlige, hvilket opfordrer den troende til at være bevidst om sine handlinger og ord i alle situationer.
• At verset opfordrer til retfærdighed og tolerance i omgangen med mennesker af forskellige trosretninger i denne verden, mens den endelige dom overlades til Gud alene.