Sura Al-Mu'minun — Vers 46

Ord- og udtryksforklaring:

• "Fir’awn": Herskeren over Egypten på Moses' tid, kendt for sin tyranni og undertrykkelse.
• "Mala’ihi": Hans ledende mænd, rådgivere og elite blandt hans folk.
• "Fastakbaru": De viste arrogance og hovmod, idet de nægtede at bøje sig for sandheden.
• "Alin": De var et folk, der undertrykte andre og overskred grænserne i deres højmod og magtmisbrug.

Tolkning af verset:

Efter at have nævnt udsendelsen af Moses og hans bror Aron med Guds klare tegn – de ni mirakler, der omfattede staven, hånden, oversvømmelsen, græshopperne, lusene, frøerne, blodet, tørken og mangel på frugter – som var et overvældende bevis for sandheden, blev de sendt til Fir’awn og hans ledende mænd. Disse tegn var så tydelige, at de fik de troendes hjerter til at underkaste sig, og de etablerede beviset mod de genstridige. Men Fir’awn og hans elite afviste at tro og udviste hovmod, idet de nægtede at følge Moses og Aron. De var et folk, der undertrykte andre med uretfærdighed, overskred grænserne og behandlede mennesker med arrogance og magtmisbrug.

Udledte visdomme og formaninger:

• Arrogance og hovmod er blandt de største hindringer for at acceptere sandheden, uanset hvor klare beviserne er.
• Magthavere og eliter bør være de første til at bøje sig for retfærdighed, men når de vælger stolthed, bliver de et eksempel på ødelæggelse.
• Guds tegn er tilstrækkelige som bevis, men hjertets renhed og ydmyghed er nødvendige for at drage nytte af dem.
• Denne historie opmuntrer den troende til at være ydmyg over for Gud og advarer mod at følge Fir’awns vej, da Guds hjælp altid kommer til de undertrykte, og de undertrykkende møder deres skæbne.