Sura An-Naml — Vers 5

Ordforklaring:

• سُوءُ الْعَذَابِ: den onde og frygtelige straf.
• الْأَخْسَرُونَ: de allerstørste tabere, dem der lider det største tab.

Tolkning af verset:

De, som ikke tror på det hinsides liv og ikke handler for det, har fået deres onde gerninger gjort tiltalende for dem, så de ser dem som gode, og derfor vandrer de forvirrede og rådvilde omkring. Disse er dem, som vil få en frygtelig straf i denne verden – gennem drab, fangenskab, ydmygelse og nederlag. Og i det hinsides liv vil de være de allerstørste tabere, for de mister sig selv og deres familier på dommedagen ved at blive evigt i Helvedes ild, idet de går glip af belønningen og fortjener straffen.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at vantro og afvisning af sandheden ikke kun fører til straf i det hinsides, men også kan medføre ydmygelse og nederlag i denne verden. Det opfordrer os til at reflektere over vores handlinger, så vi ikke bliver bedraget af vores egne onde gerninger, men søger Guds vejledning. Det minder os om, at den sande sejr ligger i troen og de retfærdige handlinger, og at ingen succes i denne verden kan opveje tabet i det hinsides liv. Derfor bør vi stræbe efter at gøre godt og søge Guds nåde, så vi ikke hører til taberne på dommedagen.