Sura An-Naml — Vers 4

Ordforklaring:

• "Zayyannā lahum aʿmālahum": Vi har gjort deres handlinger tiltalende og smukke for dem.
• "Yaʿmahūn": De vandrer forvirrede og fortabte uden mål og retning.

Tolkning af verset:

Sandelig, de mennesker, som ikke tror på det hinsides liv – med dets belønning og straf – og som ikke handler i overensstemmelse med dets krav, har Vi gjort deres dårlige handlinger tiltalende for dem. Vi har skabt et stærkt begær i dem, så de anser deres onde gerninger for gode og smukke. Derfor fortsætter de med at begå dem uden at indse deres fejltagelse, og de vandrer forvirrede og rådvilde i deres vantro, ude af stand til at finde vej til sandheden og retledningen. For dem er der en frygtelig straf i denne verden – gennem nederlag, fangenskab og ydmygelse – og i det hinsides vil de være de største tabere.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Verset lærer os, at vantro og afvisning af det hinsides liv fører til åndelig forvirring og moralsk forfald, hvor det onde bliver opfattet som godt.
• Det advarer os mod at lade vores ønsker og begær forblænde os, så vi mister evnen til at skelne mellem ret og vrang.
• Det viser os Guds retfærdighed, idet Han lader dem, der bevidst vender sig bort fra sandheden, forblive i deres vildfarelse som en konsekvens af deres eget valg.
• Verset opfordrer os til at søge troen på det hinsides liv, for den giver os klarhed, formål og moralsk retning i livet.
• Det trøster de troende ved at forsikre dem om, at de, der modarbejder sandheden, vil møde deres skæbne både her og i det hinsides, og at retfærdigheden altid vil sejre.