Sura An-Naml — Vers 60

Betydning af udvalgte ord i verset:

• Ḥadā’iq: Haver og frugtplantager.
• Dhāta bahjah: Med skønhed og pragt, som glæder beskueren.
• Ya‘dilūn: De afviger fra sandheden og sidestiller andre med Allah i tilbedelse.

Fortolkning af verset:

Spørg dem (de vantro): Hvem er det, der har skabt himlene og jorden uden nogen forudgående model? Og hvem er det, der sender vand (regn) ned fra himlen til jer, så Vi derved lader haver med smukke træer og frugter vokse frem, som glæder øjet? I har ingen evne til selv at få disse træer til at vokse – det er Allah alene, der gør det ved Sin magt. Findes der da en anden gud sammen med Allah, som har gjort disse ting, så I kan tilbede ham og sætte ham på lige fod med Allah? Nej, der findes ingen anden gud sammen med Ham. Men disse afgudsdyrkere er et folk, der bevidst afviger fra sandheden og uretfærdigt sidestiller skabningen med Skaberen i tilbedelse og ære.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Verset vækker fornuften og opfordrer mennesket til at betragte naturen omkring sig – himlene, jorden og regnen, der giver liv til planterne – som tydelige beviser på Allahs enestående skaberkraft og storhed.
• Det lærer os, at ingen har magt til at skabe eller give liv undtagen Allah, og derfor er det kun Ham, der fortjener tilbedelse og ære.
• Verset advarer mod at lade følelser, traditioner eller sociale normer få en til at afvige fra den klare sandhed, og opfordrer til retfærdighed i at anerkende Allahs ret til udelukkende tilbedelse.
• Det styrker troen hos den troende og fylder hjertet med taknemmelighed over Allahs utallige velsignelser, hvilket øger kærligheden til Ham og lysten til at adlyde Ham.