Sura Al-Imran — Vers 30

Ordforklaringer:

• "Muḥḍaran" (مُحْضَرًا): bragt frem, til stede, klar og fuldstændig uden mangel.
• "Tawaddu" (تَوَدُّ): ønsker inderligt.
• "Amadan baʿīdan" (أَمَدًا بَعِيدًا): en lang afstand eller en fjern tidshorisont.

Tolkning af verset:

På Dommedagens dag, hvor enhver sjæl får sin fulde belønning eller straf, vil hvert menneske finde alt det gode, de har gjort i denne verden, bragt frem foran sig – intet vil mangle, og intet vil blive fratrukket. Ligeledes vil de finde alt det onde, de har begået, stående foran sig. Når synderen ser sine onde gerninger, vil han inderligt ønske, at der var en uendelig lang afstand mellem ham og disse handlinger – så langt, at han aldrig skulle møde dem eller stå til regnskab for dem. Men dette ønske vil ikke blive opfyldt.

Allah advarer jer mod Sin egen straf og vrede, så I ikke begår synder, der fører til Hans utilfredshed. Han formaner jer og gør jer bange for Ham, så I kan afholde jer fra det, der skader jer. På trods af Hans strenge advarsel og frygtindgydende straf, er Allah nådig og barmhjertig mod Sine tjenere – det er netop af denne barmhjertighed, at Han advarer jer og viser jer vejen til frelse, så I kan opnå Hans tilfredshed og undgå Hans straf.

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset minder os om, at intet af vores arbejde – hverken godt eller ondt – går tabt. Alt er registreret og vil blive fremlagt på Dommedagen. Dette opfordrer os til at udføre gode handlinger og afstå fra syndige handlinger.
• Ønsket om en lang afstand til ens onde gerninger på Dommedagen viser, hvor stor anger og fortrydelse synderen vil føle. Derfor bør vi angre og vende tilbage til Allah, før det er for sent.
• Allahs advarsel er et udtryk for Hans omsorg og barmhjertighed over for os. Han ønsker ikke vores undergang, men vores frelse. Dette bør fylde vores hjerter med kærlighed til Ham og få os til at nærme os Ham med oprigtig lydighed.
• Verset opmuntrer os til at leve et liv i bevidsthed om Allahs overvågning og til at stræbe efter det gode, så vi på Dommedagen kan møde vores gerninger med glæde og ikke med fortrydelse.