Sura Ya-Sin — Vers 49

Ordforklaring:

• صَيْحَةً وَاحِدَةً: ét eneste råb/skrig – med henvisning til det første stød i basunen (sur) ved verdens undergang.
• يَخِصِّمُونَ: de er optaget af skænderier og diskussioner om deres daglige anliggender – køb, salg, stridigheder og andre verdslige gøremål.

Tolkning af verset:

De vantro, der håner og haster med at udfordre Guds trussel om straf, venter ikke på andet end ét eneste frygteligt råb – det første stød i basunen, der indvarsler verdens undergang. Dette råb vil overraske dem pludseligt, mens de er dybt optaget af deres daglige stridigheder og verdslige gøremål – nogle handler, andre skændes, andre passer deres kvæg eller andre gøremål. De har ingen mulighed for at forberede sig eller flygte, for det kommer uden varsel og griber dem midt i deres travlhed, før de overhovedet når at forstå, hvad der sker.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at livet i denne verden er flygtigt, og at døden eller Dommens time kan komme når som helst – uden varsel. Derfor bør vi ikke lade os opsluge af verdslige skænderier og materielle bekymringer, så vi glemmer det evige liv. Vi skal altid være årvågne og forberedte ved at styrke vores tro, udføre gode gerninger og søge Guds tilgivelse. Verset opfordrer os til at prioritere det, der varer ved, frem for det, der forsvinder, og til at leve i fred og fordragelighed med hinanden, så vi ikke bliver overrasket, mens vi er optaget af tomme stridigheder.