Sura Ya-Sin — Vers 77

Ord- og udtryksforklaring:

• نُطْفَة (nutfah): En lille dråbe sæd, som er menneskets begyndelse.
• خَصِيم (khasim): En, der er stærk i skænderi og diskussion, en ihærdig modstander.
• مُبِين (mubin): Tydelig og klar i sin argumentation og modstand.

Tolkning af verset:

Dette vers stiller et retorisk spørgsmål til mennesket, der nægter opstandelsen efter døden: Har dette menneske ikke set og tænkt over, at Vi (Allah) skabte ham fra en ringe dråbe sæd? Denne dråbe gennemgik derefter forskellige udviklingsstadier, indtil han blev født og voksede op til et stærkt og voksent menneske. Alligevel er dette samme menneske, som engang var en ubetydelig dråbe, blevet en tydelig og vedholdende modstander, der skændes om sandheden og benægter Guds magt til at genoplive de døde. Spørgsmålet er en opfordring til at bruge fornuften: Hvis mennesket engang blev skabt fra intet og udviklede sig til et fuldkomment væsen, hvorfor skulle det så ikke være muligt for Allah at skabe ham igen efter døden? Den, der skabte ham første gang, er bestemt i stand til at genskabe ham.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Verset lærer os at betragte vores egen skabelse som et bevis på Guds magt. Den, der skabte os fra en dråbe sæd, kan uden tvivl skabe os igen efter døden.
• Det opfordrer mennesket til at bruge sin fornuft og tænke dybt over skabelsen i stedet for at benægte sandheden med stædighed og hovmod.
• Det minder os om ydmyghed: Mennesket, der engang var en ubetydelig dråbe, bør ikke være arrogant eller afvisende over for sin Skaber.
• Verset viser, at troen på opstandelsen ikke er noget umuligt, men en logisk nødvendighed, som menneskets egen tilblivelse bekræfter.
• Det opmuntrer os til at møde tvivl med viden og refleksion frem for skænderi, og til at søge sandheden med et åbent sind.