Sura Sad — Vers 2

Ordforklaring:

• عِزَّةٍ (Izzah): Her betyder det hovmod, stolthed og arrogance, som får en til at afvise sandheden.
• شِقَاقٍ (Shiqaq): Betyder modstand, fjendskab og strid imod sandheden og dens tilhængere.

Tolkning af verset:

Efter at have nævnt, at disse bogstaver (i begyndelsen af surah) er en del af det mirakuløse i Koranen, og at Koranen er en påmindelse og formaning, siger Allah her: Nej, sandheden er ikke, som de vantro påstår, at de er på rette vej, eller at de har en undskyldning for deres afvisning. Tværtimod er de vantro – især fra Quraish i Mekka – i en tilstand af hovmod og stolthed, der forhindrer dem i at underkaste sig Allahs enhed (Tawhid). De er også i en tilstand af strid og fjendskab mod profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham), idet de modsiger ham og bekæmper det, han er kommet med af sandhed. Deres hovmod og fjendskab er årsagen til, at de ikke følger sandheden, ikke fordi sandheden er uklar eller mangelfuld.

Udledte lærdomme og formaninger:

1. Hovmod og arrogance er en af de største hindringer for at acceptere sandheden, og det var netop denne synd, der fik Iblis (Satan) til at afvise Allahs befaling.
2. Fjendskab mod Allahs profeter og deres budskab er en alvorlig sygdom i hjertet, som fører til fortabelse i begge verdener.
3. Verset trøster profeten (fred og velsignelser være med ham) og de troende, idet det viser, at de vantros afvisning ikke skyldes mangler ved budskabet, men deres egen stolthed og ondskab.
4. Det opfordrer den troende til at rense sit hjerte for hovmod og altid være ydmyg over for sandheden, uanset hvem den kommer fra.
5. Det viser, at sandheden sejrer til sidst, og at hovmod og strid kun fører til fortrydelse og tab – mens ydmyghed og efterlevelse af Koranens vejledning fører til ære og succes i dette liv og det næste.