Sura Sad — Vers 3

Ordforklaringer:

• قَرْنٍ (Qarn): En generation eller et folk, der levede i en bestemt tidsperiode.
• نَادَوْا (Nādaw): De råbte og kaldte på hjælp.
• وَلاَتَ (Wa lāta): Betyder "ikke" eller "der er ikke" – bruges til at benægte.
• مَنَاص (Manāṣ): Et sted at flygte hen, en redning eller en udvej.

Tolkning af verset:

Dette vers er en formaning og en advarsel til dem, der afviser sandheden. Allah minder os om, at mange tidligere folk og generationer – der levede før disse vantro – blev udslettet på grund af deres vedholdenhed i vantro og afvisning af deres profeters budskab. Da straffen ramte dem, og de så virkeligheden af det, der var blevet lovet dem, råbte de i fortvivlelse og søgte hjælp og tilflugt. De kaldte på tro og bad om frelse, men deres råb kom for sent. Det var ikke længere et tidspunkt, hvor deres anger eller bøn om hjælp kunne gavne dem, og der var ingen flugtvej eller redning fra den straf, der var blevet dem pålagt. Øjeblikket for frelse var forbi, og døren til fortrydelse var lukket.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Verset lærer os, at Allahs straf er uundgåelig for dem, der fortsætter i vantro og synd, og at intet råb eller nødopråb kan redde dem, når straffen først er kommet.
• Det opfordrer os til at skynde os mod anger og omvendelse, mens døren stadig er åben, og før det er for sent – for i dag er tiden for handling, ikke for fortrydelse.
• Det minder os om vigtigheden af at lære af historien og tidligere folks skæbne, så vi ikke gentager deres fejl.
• Det viser os Allahs barmhjertighed, idet Han advarer os og giver os muligheden for at vende tilbage til Ham, før straffen rammer – og dette er en invitation til at søge Hans tilgivelse og følge Hans vejledning.